Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studentermedhjælper til fremstilling af fantommodeller til instituttets simulationsklinik pr. 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset deltidstilling på ca. 45 timer pr. år, hvor arbejdet primært foregår i januar, juni og juli.
Som studentermedhjælper på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Om simulationsklinikkenSimulationsklinikken har 21 behandlingsenheder med 21 fantomdukker og plads til 40 studerende, der her kan træne og få praktisk, håndværksmæssig erfaring, inden de står med deres første rigtige patient.
Dine arbejdsopgaverDu vil som studentermedhjælper arbejde med at fremstille dentale fantommodeller.
Du refererer til professor Sebastian Schlafer.
Dine kompetencer Du er tandlægestuderende på 5.-7. semester. Som person har du gode samarbejdsevner, er pligtopfyldende, imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Spørgsmål til stillingenHar du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Sebastian Schalfer,
sebastians@dent.au.dk.
Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.
Ansøgningsfrist er d. 16. november 2025.
Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristen.
AnsættelsesgrundlagLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Finansministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.
AnsøgningDin ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk