Studentermedhjælp til Studieadministrationen

fuldtid
Studentermedhjælp til Studieadministrationen
  • DKDM
  • Rosenørns Allé 22, 1970 Frederiksberg C
Til Studieadministrationen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium søger vi en engageret og selvstændig studentermedhjælp, der ønsker at arbejde med studieadministration og uddannelsestilrettelæggelse på en kunstneriskuddannelsesinstitution. Her kan du få mulighed for at opbygge praktisk erfaring med daglig planlægning i Studieadministrationen.

Studieadministrationen varetager en lang række opgaver herunder optag, eksamener, kvalitetssikring og løbende administration af uddannelserne.

Som studentermedhjælp i Studieadministrationen vil du bl.a. varetage opgaver inden for eksamensplanlægning, optag og evaluering af uddannelserne. Derudover forventes du at hjælpe med praktiske ad hoc-opgaver.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, der giver mulighed for at anvende administrative kompetencer i praksis
  • Erfaring inden for forskellige aspekter af uddannelsesadministrativt arbejde
  • Fleksible arbejdstider, der tager hensyn til dine studier
Dine arbejdsopgaver vil være af både administrativ og praktisk karakter, herunder:

  • Optag- og eksamensplanlægning samt afvikling
  • Rejsebestillinger og -afregninger
  • Opsætning af avancerede evalueringer i Survey-Xact
  • Lave studiebekræftelser og eksamensbeviser
  • Journalisering
  • Andre forfaldne opgaver i Studieadministrationen
Du bliver en del af et hold med erfarne studiekoordinatorer

Som studentermedhjælp bliver du en del af Studieadministrationen på DKDM. Studieadministrationen arbejder tæt sammen med konservatoriets øvrige afdelinger herunder international afdeling, arrangementsafdeling og økonomiafdeling, samt de enkelte undervisere og faggruppeledere, hvorfor du skal have let ved at kommunikere med mange forskellige grupper på både dansk og engelsk.

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en videregående uddannelse, administrationsbachelor eller anden relevant uddannelse, gerne på bachelordelen af din uddannelse.
  • Er interesseret i uddannelsesadministration og DKDM som institution
  • Er lærenem, struktureret og fleksibel
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode engelskkundskaber
  • Har gode IT-kundskaber (Office-pakken)
Viden om eller erfaring med uddannelsesadministration og/eller interesse for klassisk musik vil være en fordel men ikke et krav.

Alt det praktiske

Stillingen er på 10-12 timer pr. uge afhængigt af hvad du ønsker med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Arbejdstiden fastlægges, som udgangspunkt på faste dage, med plads til fleksibilitet i eksamensperioder mv. Stillingen ønskes besat medio august 2025.

Ansøgningsfrist den mandag den 16. juni 2025 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger findes på www.dkdm.dk eller fås ved henvendelse til studiekoordinator Camilla Steppat på mail CAS@dkdm.dk eller telefon 72267226 eller Frederikke Nymann Hauge på mail FNY@dkdm.dk.

Log ind