Planlægger og administrativ medarbejder til Sterilafdelingen – Aarhus Universitetshospital

fuldtid
Planlægger og administrativ medarbejder til Sterilafdelingen – Aarhus Universitetshospital
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Planlægger og administrativ medarbejder til Sterilafdelingen – Aarhus Universitetshospital – Skejby

Har du erfaring med vagtplanlægning og administrative opgaver, og trives du med at skabe struktur og overblik i en kompleks hverdag? Så er du måske vores nye kollega i Sterilafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

Vi søger en engageret og struktureret planlægger/administrativ medarbejder til sterilpræparationen, hvor du får en central rolle i at sikre en effektiv og retfærdig vagtplanlægning for ca. 80 medarbejdere – samt løse en bred vifte af administrative opgaver for både præparationen og hele sterilafdelingen.

Om sterilafdelingen
Sterilafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en selvstændig afdeling og omfatter Sterilpræparationen, Sterillagerne, Projekt og Forbedring samt Kvalitet og Kompetence, med i alt ca. 155 ansatte, der arbejder døgnet rundt, året rundt.

Sterilafdelingen servicerer og forsyner dagligt ca. 65 operationsstuer med elektive og akutte kirurgiske specialer samt udfører opgaver for klinikker og mindre afdelinger.

Sterilafdelingen er en vigtig del af forsyningskæden for mange patienter, idet vi bidrager til kerneopgaven – at patienterne får de bedst mulige forløb. 

Som medarbejder i Sterilafdelingen arbejder du selvstændigt, og kan altid få sparring til opgaver og prioriteringer. Vi vægter evne til dialog om faglige problemstillinger højt. Det er vigtigt, at vi kan arbejde fokuseret, effektivt og struktureret i en travl hverdag. Vi arbejder kontinuerligt med kvalitet og udvikling i afsnittet. Vi vil gerne fejre vores succeser samt hele tiden udvikle og dygtiggøre os.

 

Om stillingen

Du bliver en del af et dynamisk team med høj faglighed og stor betydning for hospitalets daglige drift. Stillingen er todelt, hvor planlægning udgør hovedparten af jobbet. Planlægningsdelen suppleres med diverse administrative opgaver. 

Det er en 37 timers stilling, og arbejdstiden er i dagtimerne.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af vagter for de ca. 80 medarbejdere i afdelingen, som arbejder i 3 holds skift 365 dage om året.
  • Vedligeholdelse af grundplaner og håndtering af ændringer ved fx sygdom
  • Kommunikation af vagtplaner og ændringer til relevante parter
  • Sikre overholdelse af arbejdstidsregler og overenskomster

 

  • Administrative opgaver i ILM/ØS, herunder indkøb, lagerstyring og økonomi
  • HR-relaterede opgaver ved ansættelser og kurser (Emply)
  • Vedligeholdelse af hjemmeside og elektronisk opslagstavle
  • Referater fra møder og diverse tasteopgaver
  • Tovholder på lagerstatus og interne events som teambuilding og familiedage 

o. lign.

 

Vi søger en kollega med følgende kvalifikationer:

 

  • Kort eller mellemlang administrativ uddannelse. Det kan være f.eks. sekretær, bachelor, value chain management eller logistik.
  • Minimum 2 års erfaring med vagtplanlægning og koordinerende opgaver
  • Kendskab til arbejdstidsregler og overenskomster
  • Gode IT-kompetencer – gerne erfaring med planlægningssystemer, MS Office og ILM/ØS
  • Erfaring med HR-opgaver

 

Personlige egenskaber:

  • Struktureret, ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret
  • Serviceminded og løsningsorienteret
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Fleksibel
  • Positiv og forandringsparat
  • Evne til at skabe et godt og udviklende arbejdsmiljø

 

 

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor selvstændighed
  • Et godt arbejdsmiljø med mange engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Sparring med kollega der er ansat i en lignende stilling på sterillagerne
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

 

Vil du være med?

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest 26.10.2025. Ansættelsessamtaler vil ske løbende. Stillingen er med opstart den 01.02.2026. 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jacob Ley på jacley@rm.dk eller 3070 8371.

Du kan læse mere her om AUH og Sterilafdelingen

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse.


 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind