Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital søger en dygtig specialkonsulent med stærke kommunikationskompetencer og interesse for udvikling og partnerskaber - snarest muligt og gerne pr. 1. september 2025 til en 1-årig stilling med god mulighed for forlængelse Fremtidens robuste sundhedsvæsen er digitalt, men der skal uddannelse, implementering og skalering til såvel som stærke samarbejder og erfaringsdeling. På Nordsjællands Hospital har vi udviklet et digitalt hjemmehospital og Nordens allerførste uddannelse på området for læger og sygeplejersker – sidstnævnte under det store EU-projekt ”Nordic Digital Health & Education” (NorDigHE), som vi leder. Projektet er et spændende udviklings- og forskningssamarbejde med høj bevågenhed og en bred partnerkreds i Danmark, Sverige og Norge, som indbefatter hospitaler, professionshøjskoler, universiteter, regioner samt nordiske virksomheder. Til at understøtte os i at løfte dette store arbejde endnu højere søger vi nu en dygtig ny kollega til at hjælpe os med kommunikation, udvikling og partnerskaber.
Dine primære opgaver vil være både driftsmæssige og strategiske i forhold til - Projektkommunikation - herunder printmateriale, videocontent, SoMe, websites, læringsmateriale og anden formidling
- Dialogskabelse, samarbejder med partnere og aktivering af interessenter på alle niveauer
- Arbejde med etablering af nye danske og internationale vidensdelingsstrukturer, faglige udbygninger og kanaler for erfaringsdeling - herunder bl.a. konferenceelementer, netværk mv.
- Arbejde med danske og internationale samarbejder og tematiske arbejdsgrupper
- Intern kommunikation, eventplanlægning, gennemførelse samt opfølgning på aktiviteter og processer (fx møder, workshops, tematiske dialoger, udviklingsspor m.v.)
- Generel understøttelse af projektledelsen mht. kommunikation, udvikling, partnerskaber og interessenthåndtering
Vi forventer, at du - Har en relevant kandidatgrad - fx inden for kommunikation, sundhed, læring/pædagogik - eller andet relevant fagområde
- Har interesse for digital transformation af sundhedsvæsenet
- Har flair for udvikling, for det digitale og for at få gode faglige samtaler i gang
- Er stærk skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk samt har forståelse for norsk og svensk
- Har en dynamisk, omhyggelig, struktureret, frisk, samarbejdende og proaktiv tilgang
- Har relevant erhvervserfaring inden for sundhed eller uddannelse
Ansættelsesforhold, løn og arbejdssted Du ansættes i en 1-årig stilling på 37 timer/ugl. i Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor løn og øvrige ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Der er gode muligheder for forlængelse.
Ansøgning For yderligere information er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jeff Kirk Svane på
jeff.kirk.svane.03@regionh.dk / 26731535
- Ansøgning, CV og uddannelsesbeviser indsendes via linket her på siden.
- Ansøgningsfristen er fredag d. 1. august 2025
- Vi forventer at afholde samtaler i første og anden uge af august