Specialkonsulent til Afdeling for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

fuldtid
Specialkonsulent til Afdeling for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
  • Syddansk Universitet

Vi søger en specialkonsulent med solid faglig ekspertise inden for folkesundhedsvidenskab til en 1-årig stilling med fokus på forskning og projektledelse. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2025.

Har du erfaring inden for forskning, projektledelse og ledelsesunderstøttelse – og ønsker du at sætte din faglighed i spil i en afdeling med høj faglighed inden for forskning, tæt samarbejde med afdelingens ledelse og stærkt fokus på projektledelse og udvikling? Så er du måske den kollega vi søger.  

Ansvarsområder 
Vores nye specialkonsulent skal bidrage til afdelingens forskningsunderstøttelse og strategiske udvikling gennem analyser, projekter og selvstændig opgaveløsning. 

Som specialkonsulent er du ansvarlig for:

  • At tilrettelægge og gennemføre analyser målrettet datadrevet sundhedsledelse 
  • At bidrage til udviklingen og gennemførelsen af forskningsprojekter og strategiske initiativer
  • At sikre overblik over og fremdrift af forskellige samarbejdsprojekter 
  • At arbejde selvstændigt med opgaveløsning i tæt samspil med forskningsledelse, forskere, administrative kolleger og eksterne samarbejdspartnere

Kvalifikationer
Vi søger en kollega der:

  • Har en stærk faglig baggrund – vi ser gerne, at du har en baggrund som cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) og en Ph.d. 
  • Har solide forskningskompetencer inden for både kvalitative og kvantitative metoder
  • Har organisatorisk kendskab til sundhedsvæsenet og indsigt i dets strukturer, aktører og beslutningsgange 
  • Har erfaring med ledelsesunderstøttelse
  • Har forståelse for juridiske aspekter af forskning
  • Har praktisk erfaring fra sundhedssektoren eller relaterede områder – udover erfaring fra forskning
  • Har erfaring med at arbejde selvstændigt og struktureret i komplekse projekter og organisatoriske sammenhænge
  • Har erfaring inden for projektledelse 
  • Har interesse for datadrevet udvikling og evnen til at omsætte data til indsigt og handling
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og formår at formidle komplekse problemstillinger klart og målgruppespecifikt
  • Trives i tværfaglige miljøer og har gode samarbejdsevner

Arbejdssproget er både dansk og engelsk, du skal kunne begå dig på begge sprog i skrift og tale.

Om Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Du vil blive en del af den farmakoepidemiologiske forskningsgruppe under afdelingen for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin (KFFM). Den farmakoepidemiologiske gruppe ledes af professorerne Jesper Hallas og Anton Pottegård. Gruppen består af cirka 45 personer og har fokus på registerbaseret forskning, der dækker alle aspekter af lægemiddelbrug, -effekter og -sikkerhed.

Gruppen er internationalt anerkendt inden for farmakoepidemiologi og har et stort netværk. Derudover samarbejder vi bredt med andre grupper, herunder både kliniske og basale farmakologiske forskere samt eksperter i miljømedicin.

KFFMs forskningsinteresser spænder fra farmakoepidemiologi til kliniske studier, cellebaseret basal farmakologi og miljømedicin. KFFM har styrker inden for farmakoepidemiologi, farmakogenetik, farmakokinetik, lægemiddelinteraktioner, terapeutisk lægemiddelmonitorering og eksponering for miljøkemikalier. Den farmakoepidemiologiske forskningsgruppe benytter de danske sundhedsregistre i verdensklasse samt internationale datakilder til at undersøge farmakologiske problemstillinger i store populationer. Den translationelle farmakologigruppe har til formål at forstå variationer i lægemiddelvirkninger, -metabolisme og -transport. Eksempler på dette inkluderer cellebaserede modeller såsom inducerede pluripotente stamceller, humane hepatocytter samt kliniske studier. Miljømedicingruppen undersøger effekten af eksponeringer i den tidlige livsfase for miljøkemikalier. Især per- og polyfluorerede stoffer (PFAS) udgør et centralt forskningsområde med studier af skadelige helbredseffekter og rådgivning af nationale og internationale myndigheder. Det analytiske kemilaboratorium måler koncentrationer af lægemidler eller miljøkemikalier i forskellige prøvetyper.

Vi tilbyder et attraktivt og inspirerende arbejdsmiljø med engagerede og højt kvalificerede medarbejdere. Der findes et formaliseret undervisningsprogram med fokus på metodologiske aspekter af farmakoepidemiologisk forskning.

I KFFM lægger vi vægt på et rart og uformelt arbejdsmiljø på tværs af alle jobfunktioner. Derudover prioriterer vi rekruttering og uddannelse af talentfulde unge forskere, herunder intern uddannelse i både metodologi og ’soft skills’ såsom formidling, planlægning, samarbejde og balance mellem arbejde og privatliv.

KFFM er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), som består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. 
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) består af i alt otte institutter, som forsker i folkesundhed og udvalgte sygdomme, der belaster befolkningen, den enkelte borger og samfundet. Fakultetet udbyder desuden en bred vifte af sundhedsvidenskabelige uddannelser og formidler forskningsresultater til befolkningen, sundhedsprofessionelle og beslutningstagere. 

I 2023 flyttede størstedelen af SUND ind i en moderne fakultetsbygning på 50.000 m² i Odense, hvor forskning, undervisning og administration er samlet under ét tag. Bygningen er direkte forbundet med det kommende Odense Universitetshospital, hvilket skaber unikke muligheder for samarbejde på tværs af fagligheder og funktioner.

Fakultetet har også aktiviteter på campus i Esbjerg og Statens Institut for Folkesundhed på campus i København.

Læs mere om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet her.

Kontakt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor Anton Pottegård, apottegaard@health.sdu.dk 

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 1. august 2025. kl. 23.59. Vi forventer at afholde samtaler den 5. august 2025.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. d. 1. oktober 2025 og et år frem til d. 30. september 2026. 

Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV med angivelse af måneder og år (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.  

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Log ind