Sølystskolen søger specialpædagog

fuldtid
Sølystskolen søger specialpædagog
  • Aarhus Kommune
  • 8250 Egå

Sølystskolen søger en specialpædagog til nyoprettet stilling med opstart den 1.8.2025:

Ansættelsesgrad: 100%

Vi søger en medarbejder til en nyoprettet projektstilling med fokus på børn med skolevægring. 

Stillingen omfatter udvikling og gennemførsel af skolefastholdelsesprojekt i tæt samarbejde med eksterne aktører herunder PPR, BUA, familier og børn. Sideløbende med projektet vil du ligeledes have timer i en af skolens specialklasser forventeligt på 5-6 klassetrin. 

Som ansat i projektet og i specialklassen bliver du en del af et velfungerende team – dette både lokalt og tværgående i samarbejde med lignende projekter på andre skoler. Du vil i hverdagen danne makkerpar med specialklassens faste pædagog og I vil i samarbejde skulle udvikle, planlægge og gennemføre projektet. 

Der vil igennem hele projektet være ledelse tæt på og en grundlæggende forståelse for opgavens kompleksitet.  

Sølystskolen er en 3/4-sporet folkeskole beliggende i et parcelhusområde, der blev udbygget i 1960’erne. I skoleåret 2025-2026 er der 4 børnehaveklasser og ca 30 øvrige distriktsklasser. Skolen består desuden af 10 specialklasser. April er der 750 elever indskrevet på Sølystskolen.

  

Vi ser klassen som den bærende enhed i skolens arbejde, og undervisnings- og SFO-organisationen er bygget op for at skabe optimale rammer omkring klassernes udvikling, og for at undervisnings- og SFO-aktiviteter i tæt samklang kan understøtte det enkelte barns udvikling.

   

Sølystskolen er en arbejdsplads med ressourcestærke medarbejdere med store faglige og sociale kompetencer, og der er en åbenhed og parathed til at sætte kritiske spørgsmål ved de daglige rutiner. Samarbejdskulturen mellem skolens forskellige faggrupper er stærk. Det kommer bl.a. til udtryk gennem:

 

  • Tæt samarbejde mellem SFO og undervisning i indskolingen. Undervisning og SFO er organiseret i et fælles storteam. Det betyder en løbende fælles udvikling af indskolingspædagogik og kultur
  • Tæt samarbejde mellem lærere/pædagoger/støtter omkring enkeltintegrerede elever 
  • Specialklasselærernes ansættelse ind i både normal- og specialklasseundervisning
  • En organisering i fem storteams for indskoling, mellemtrin og udskoling, men med et stærkt og velfungerende koordinatorudvalg, som binder storteamene sammen, så skolen fremstår som en skole
  • Fælles personalearrangementer for alle personaler
  • Tæt ledelsessamarbejde om hele skolens virke

 

Vi stræber efter at leve op til folkeskolelovens ambition om både at give børnene faglige udfordringer og en social forståelse. Vi fokuserer i særlig grad på at udvikle en skole, hvor der er fællesskab, og hvor der er faglige udfordringer for alle. Derfor hænger elevernes trivsel, et fagligt udfordrende læringsmiljø og en inkluderende tilgang uløseligt sammen. 

 

Det afspejler sig i vores pædagogiske grundsyn og den daglige pædagogiske praksis:  

 

  • Vi betragter det enkelte barn som et unikt individ med sin helt egen personlighed, væremåde og potentiale - børn er forskellige, men ligeværdige. 
  • Barnet er som udgangspunkt nysgerrigt og har en naturlig vilje til at udvikle sig og udforske sin omverden. 
  • Barnet er som udgangspunkt socialt, vil gerne samarbejde og være en del af et fællesskab. 
  • Barnets selvværd er afhængigt af de oplevelser og erfaringer barnet får gennem kroppen - enkeltvis og i samspil med andre. Barnets selvværd danner udgangspunkt for barnets åbenhed for omverdenen og dets mulighed for læring gennem nye oplevelser. 
  • Det er de voksnes ansvar med en anerkendende og udfordrende tilgang at understøtte barnet i dets udvikling på alle områder. 

Skolens forældrekreds er særdeles interesseret i børnenes skolehverdag, og der er altid stor opbakning til forældrearrangementer. Forældrenes opfattelse af, at skolen er en vigtig del af livet, genfindes hos børnene, der i høj grad er interesserede, aktive, glade og dygtige.

Samarbejdet mellem skole og hjem har derfor stor prioritet både i forhold til det enkelte barn, klassen og forældrearrangementer, som involverer hele eller dele af skolen. Kommunikationen mellem skole og hjem er omdrejningspunktet for et godt skole/hjem samarbejde.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Janus Laier, 51 37 74 06


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  13. juni 2025
 
Der vil blive afholdt løbende ansættelsessamtaler.


  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

 

 

Log ind