Er du socialpædagog med stærke relationskompetencer?
Kan du skabe trygge og forudsigelige rammer for udsatte børn- og familier – også når situationerne er komplekse?
Trives du i tværfagligt samarbejde, og arbejder du refleksivt og fagligt nysgerrigt med din praksis?
Så er det måske dig, vi leder efter.
I Det Tværgående Støttekorps søger vi en socialpædagog, der har lyst til at indgå i et fagligt stærkt og udviklingsorienteret team. Vi arbejder med støttende indsatser til udsatte borgere, hvor relationen er det bærende element, og hvor vi har fokus på både borgernes trivsel og et sundt psykisk arbejdsmiljø. I arbejdet anvender vi blandt andet belastningspsykologiens redskaber, prioriterer faglig refleksion og sparring højt samt har et vedvarende fokus på vores kerneopgave.
Som socialpædagog i Det Tværgående Støttekorps arbejder du enten som støtte- og kontaktperson eller som samværskonsulent. Indsatserne leveres jf. Barnets Lov og har til formål at skabe udvikling, tryghed og stabilitet for børn, unge og familier.
Du vil kunne komme ud i følgende socialpædagogiske opgaver:
Når vi varetager opgaver som praktisk pædagogisk støtte, eller kontaktperson, arbejder vi relationelt, og med det faglige fokus der er behov for i opgaven. Vi samarbejder med rådgiver og familien om at få sat nogle mål for indsatsen, og følger løbende op på arbejdet med disse mål. Vi udarbejder statusbeskrivelser.
I samvær mellem et anbragt barn og deres forældre, kan vi bestilles til at støtte eller overvåge samværet. Når vi varetager opgaver som samværskonsulenter, arbejder vi relationelt og deltagende observerende i de støttede samværsopgaver, og udelukkende observerende i de overvågede samværsopgaver. Vi udarbejder samværsbeskrivelser. Samværene forgår i vores samværshus eller i familiens eget hjem.
Som støtteperson i denne opgave er der overvejende fokus på at støtte forældrene i at være i den svære situation, det er at få sit barn anbragt, og derudover støtter vi dem i samarbejdet med kommune og anbringelsessted.
Vores professionelle tilgang i arbejdet med børn og deres familier, bygger på vores faglige viden og kompetencer, med afsæt i individuelle erfaringer og uddannelse, anerkendende relations arbejde med afsæt i ICDP, og med udgangspunkt i den neuroaffektiv forståelse af børns udvikling.
Vi har en mentaliserende tilgang i vores opgaveløsning, og er optagede af at møde borgeren traumebevidst.
Du tilbydes:
Du kan tilbyde os:
Det Tværgående Støttekorps består af en Leder, en Faglig Pædagogisk Koordinatorer og 17 Medarbejdere
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
27-01-2026
Samtaletidspunkt
foregår løbende
Ansættelsesdato
01-03-2026
Kontaktperson
leder af Familiepleje og støttekorps
Iben Olsen
56924133 / 51590753
Arbejdssted
Det tværgående støttekorps
Ullasvej 23, 3700 Rønne
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.