Skønne Amagerbro Børnehus søger pædagog 35 t/ugen til børnehaven fra 1/8-2025, eller snarest derefter – vi venter gerne på det rette match

deltid
Skønne Amagerbro Børnehus søger pædagog 35 t/ugen til børnehaven fra 1/8-2025, eller snarest derefter – vi venter gerne på det rette match
  • Amagerbro Børnehus

Amagerbro Børnehus søger en pædagog der drømmer om at være med til at gøre en mærkbar forskel for vores 22 børnehavebørn på Rødbedestuen og med dette stillingsopslag, håber vi på at vi finder dig, der skal være vores nye inspirerende og engagerede kollega.

Vi er en selvejende institution og er en del af den selvejende klynge Lumix. Vi bor i et dejligt næsten nybygget hus på Store Møllevej 13, 2300 København S, som vi flyttede ind i for 2 år siden.

Huset består af 4 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper med gruppestørrelser på henholdsvis 12 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn. Børnehaven er i stuen og vuggestuen ligger på 1.sal med dejlig taglegeplads.

Vi er så heldige at der er stor søgning af børn og forældre fra lokalområdet, og at vi pt ikke er mærket af det faldende børnetal i Københavns kommune.

Stuerne i huset er lyse og praktisk indrettet med henblik på at skabe små tydelige legezoner, som bliver tilpasset den aktuelle børnegruppes behov.

I hele huset er vi særligt optaget af hvordan vi som voksne kan tage ansvar for at skabe de bedste rammer for at understøtte børnenes udvikling og trivsel i de timer de er hos os. I børnehaven kunne det være i forhold til deltagelse i børnefællesskaber, gennemarbejdede rutinesituationer, tilrettelæggelse af daglige aktiviteter i små grupper ud fra fælles temaer i huset og med et særligt fokus på det gode forældresamarbejde.

Den første januar fik vi ny pædagogisk leder, og sammen er vi godt i gang med at sætte en ramme som vi kan udvikle vores pædagogiske praksis ud fra.

Vi er blandt andet i gang med at implementere en ny ugestruktur hvor vi planlagt har forberedelsestid til alle stuer og stuemøder af 1½ times varighed hver anden uge. Efter sommerferien begynder andet hold på ICDP uddannelse, og efter jul skal næste hold afsted.

Vi arbejder på at skabe gode rammer for at kunne mødes og reflektere over pædagogiske dilemmaer fra hverdagen eller sammenhænge som vi kan se skal forbedres. Dette gøres bl.a. i det pædagogiske udvalg, som mødes hver anden tirsdag.

Vi tilbyder dig:

  • En super dejlig institution med masser af liv og dejlige glade børn
  • Dejlige kollegaer i et stærkt samarbejde og som altid hjælper hinanden på tværs af stuer hvis det brænder på - her har vi alle børn for øje og ikke kun stuens
  • Mulighed for at præge en udviklingsproces
  • Mulighed for at bidrage med særligt kendskab til fx. sprogtrappe, KIDS, relationsarbejde mm.
  • En institution som er en del af en god klynge, med netværk for bl.a. sprog og studerende
  • Uddannelse indenfor ICDP

 Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet pædagog – både erfarne og nyuddannede har vores interesse
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner og tør sætte dem i spil.
  • Kender til at arbejde struktureret, med rollefordeling og organisering på voksenplan.
  • Ønsker at byde aktivt ind i pædagogiske refleksioner når vi evaluerer og er på opdagelse efter at skabe rammerne for læringsmiljøet af høj kvalitet.

Flere oplysninger:

For yderligere information, eller for at aftale et besøg, kan du kontakte institutionen på tlf.: 33667566. Spørg efter Katrine, som er afdelingsleder (tryk vuggestue/Rabarber), eller kontakt Sallie, som er pædagogisk leder på 21122514.

Ansøgning:
Send din ansøgning til os hurtigst muligt, dog senest 20. juli 2025. Vi afholder løbende samtaler frem mod ansøgningsfristen – så send din ansøgning før din ven/nabo/kollega 😊

Ansøgningen sendes til afdelingsleder Katrine Ørum Jørgensen på mail: C351@kk.dk. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, samt dokumentation for uddannelse.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Log ind