Skatteministeriet søger juridisk kontorchef til nyoprettet kontor med fokus på GDPR og Digitalisering

fuldtid
Skatteministeriet søger juridisk kontorchef til nyoprettet kontor med fokus på GDPR og Digitalisering
  • Skatteministeriet
  • Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Vil du rådgive skatteministeren på et område, der har stor samfundsmæssig og juridisk betydning? Og ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem jura og digitalisering? Så er du måske den kontorchef, vi søger til Skatteministeriets kontor for GDPR og Digitalisering.

Om jobbet
Som kontorchef i det nyoprettede kontor, GDPR og Digitalisering, er du ansvarlig for at understøtte departementet og koncernen inden for en bred portefølje af juridiske opgaver, som regelforenkling, juridisk compliance og databeskyttelse (GDPR).

Kontoret GDPR og Digitalisering understøtter koncernens modenhed inden for databeskyttelse og juridisk compliance på digitaliseringsområdet. Herudover bidrager kontoret til at sikre, at der arbejdes systematisk og struktureret med regelforenkling på tværs af departementet og koncernen

Som kontorchef vil du bl.a. være ansvarlig for, at kontoret i samarbejde de øvrige kontorer i departementet og resten af koncernen leverer gennemarbejdede beslutningsoplæg af høj kvalitet. Kontoret skal herudover bl.a. bidrage til det lovforberedende arbejde, rådgive resten af departementet ift. databeskyttelse samt samarbejde tæt med koncernen på digitaliseringsområdet.

Kontoret for GDPR og Digitalisering er et nyoprettet kontor og vil bestå af 5 medarbejdere. Kontorets medarbejdere er primært jurister, og kontoret er et af otte kontorer i afdelingen Jura. Afdelingen har en juridisk afdelingschef, som du vil referere til.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse med en stærk juridisk profil.

Vi forventer desuden, at du:

  • har erfaring med og forståelse for det politiske system og de politiske beslutningsprocesser, ligesom du har stor faglig kapacitet.
  • har strategisk overblik og kan eksekvere og sikre fremdrift i mange sager på en gang.
  • kan samarbejde på alle niveauer i en organisation med mange interne og eksterne interessenter og kan opbygge solide netværk.
  • har erfaring med personaleledelse.
  • har erfaring med databeskyttelse.
Stillingen kræver robusthed og evnen til at arbejde i et komplekst felt mellem digitalisering og jura samtidig med, at du kan sætte retning, gå forrest og motivere - også når det spidser til.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 21. maj 2025. Er du er tjenestemand, stiles din ansøgning til H.M. Kongen. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingschef Katrine Ledam Rasmussen på klr@skm.dk.

Der kan indgå tests som led i ansættelsesproceduren.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 37, svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelt yderligere tillæg efter forhandling. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.

Log ind