SFO- og skolepædagog til Skolen på Grundtvigvej

fuldtid
SFO- og skolepædagog til Skolen på Grundtvigvej
  • Frederiksberg Kommune
  • 1864 Frederiksberg C

Er du pædagog og er optaget af at skabe deltagelse for alle i stærke fællesskaber? Så søger vi dig som vores nye SFO- og skolepædagog til Skolen på Grundtvigsvej

På Skolen på Grundtvigsvej arbejder vi for et fællesskab, hvor alle hører til og alle har noget at bidrage med.  Vi har en ambition om at skabe deltagelsesmuligheder for alle. Her har du som pædagog en særlig rolle at spille ved at skabe sammenhæng i børnenes hverdag og skabe inspirerende aktiviteter/værksteder i både skole og fritid. 

Vi arbejder med aldersblandet indskoling, fordi vi kan se, hvordan børn vokser i mangfoldige fællesskaber. Du bliver således del af en indskolingsafdeling med tre aldersblandede hjemgrupper med børn fra 0., 1. og 2. årgang.  Her indgår du i teamsamarbejde med børnehaveklasseleder, 3 lærere og i alt 3 pædagoger. I skoledelen arbejder vi med projektbaseret læring (PBL) som et fælles afsæt for undervisning i tværfaglige projektforløb. Dine opgaver er både at bidrage til projekterne, at fungere som hjemgruppevoksen/klasselærer og være med som co-teacher i undervisningen. 

I fritiden indgår du i et team med de øvrige pædagoger i SFO-Nordlys. Her samarbejder I om, at lave et varieret og inspirerende eftermiddagstilbud, hvor børnene kan dyrke både de relationsbårne og interessebårne fællesskaber. 

I både skole og i fritid kan du være med til at udvikle forløb og aktiviteter, hvor du kan bruge netop dine kompetencer og interesser, for vi ved, at engagement smitter. 

Som pædagog vil du således indgå i forpligtende teamsamarbejde i skolen og i SFO Nordlys ud fra devisen ’Fælles børn – fælles ansvar’. Du skal derfor have lyst til at være en del af et team, hvor alle faggrupper samarbejder om opgaven omkring børnene. I teamet skal du kunne arbejde selvstændigt og gå forrest, og du skal kunne tage følgeskab og udføre andres idéer. Desuden skal du have ønske om og en evne til, at din faglighed sættes i spil og udfordres. 

Så hvis du tør vende tingene på hovedet og bringe dine kompetencer i spil på nye måder i både skole og fritid, og hvis du er en kreativ holdspiller, så vi måske din nye arbejdsplads.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er pædagoguddannet
  • Er i stand til at motivere og inspirere børn og kan skabe læring på mange forskellige planer
  • Kan se ideen i at organisere skole og fritid som en sammenhængende helhed
  • Ønsker at deltage aktivt i udviklingen af et vidtfavnende læringsmiljø med aldersblandende grupper
  • Trives i et forpligtende teamarbejde mellem lærere, pædagoger og medhjælpere
  • Brænder efter at arbejde med den gode skolestart og trygge overgange fra dagtilbud til skole
  • Kan tænke bevægelse og kreative aktiviteter ind som et vigtigt element i den hele dag

Skolen på Grundtvigsvej er Frederiksberg Kommunes nyeste folkeskole, skolen og SFO Nordlys ligger i fælles lokaler.

Stillingen er på 34 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest ved nyansættelser i Frederiksberg Kommune.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse skoleleder Helle Bjerg på 2898 0518 Og SFO leder Mads Wachmann 2898 0526

Vi holder ansættelsessamtaler løbende pga. sommerferien. Ansættelse pr. 01.08.25 eller hurtigst muligt derefter

Ansøgningsfrist: 31.07.25. 


 

 

 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind