Sekretær til Søndermarksskolen

deltid
Sekretær til Søndermarksskolen
  • Søndermarksskolen
  • Søndermarksvej 117, 7100 Vejle
Er du vild med en alsidig hverdag med mange bolde i luften og hvor ikke to dage er ens. Er du en ”talnørd” og god til at arbejde i regneark er dette job måske noget for dig

Om jobbet
Vi mangler en sekretær fra den 1. august 2025. Arbejdsopgaverne er alsidige, med hovedvægten på økonomi og regnskab, samt diverse administrative systemer som TEA, AULA, KMD, TRIO, SB SYS og RI. Derudover har vi et åbent kontor, hvor elever, kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere kan komme med stor og småt. Du kommer i kontakt med mange mennesker hver dag og vil også blive søgt af eleverne i hverdagen.

Du kommer tæt på ledelsen i samarbejdet om mange forskellige slags opgaver. Ledelsen på Søndermarksskolen udgøres af pædagogfaglig leder, afdelingsleder, viceskoleleder, skoleleder og sekretariatsleder. Du kommer til at referere til sekretariatslederen.
Vi søger dig, der kan se dig selv i dette.
Vi hører meget gerne fra dig og håber, at kunne byde dig velkommen på Søndermarksskolen senest den 1. august 2025.

Vi søger en Sekretær, som
  • Har økonomisk flair.
  • Kan eller ønsker at lære at arbejde i Vejle kommunes administrative systemer.
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag.
  • Er serviceminded og ønsker at være en del af skolens fællesskab og værdier.

Om os
Søndermarksskolen værdier er Faglighed, Trivsel og Mangfoldighed. Søndermarksskolen er en særdeles velfungerende og attraktiv skole med ca. 540 elever fra 0. – 9. klasse og ca. 65 medarbejdere. Vi har en skøn, mangfoldig sammensætning af elever.
Vi er placeret naturskønt med Søndermarksskoven som nærmeste nabo og har fine faciliteter både inde og ude.
Vi er meget optagede af, at alle vores elever skal være en del af fællesskabet – vi laver simpelthen skole for alle de børn, som gerne vil gå på vores skole. Vi er ambitiøse på vores elevers vegne, vi ønsker at rykke dem både fagligt, socialt og dannelsesmæssigt. Vi går gerne de ekstra skridt, som der nogle gange skal til for at løfte en opgave.

Vi tilbyder dig
  • En arbejdsplads centralt beliggende i Vejle og alligevel omkranset af skov og andre skønne udefaciliteter med Søndermarkshallen som nærmeste nabo.
  • Dygtige, engagerede og veluddannede kollegaer.
  • Et godt og varmt kollegialt fællesskab med et tæt og tillidsfuldt samarbejde. Vores omgangsform er præget af ærlighed, lydhørhed og nysgerrighed. Sammen udgør vi en organisation præget af holdånd og et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi har let til grin, gode samtaler og kreativitet i opgaveløsningen.
  • Engagerede og positive forældre, som vi prioriterer at have et tæt og dialogbaseret samarbejde med.
  • Netværk med andre skolesekretærer i Vejle kommune.
  • En ledelse, som er til stede i hverdagen og som er åben for indfald, gode ideer og til rådighed for sparring og samtaler.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 32 timer ugentligt.

Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 10. juni 2025. Vi holder ansættelsessamtaler den 12. juni fra kl. 13.00.

Har du lyst til at vide mere? - Så er du meget velkommen til at kontakte
Sekretariatsleder Kirsten B. Petersen på tlf. 2163 1798 eller skoleleder Lone Villemoes på tlf. 2498 9729.
Du kan også læse mere om os på https://soendermarksskolen-vejle.aula.dk

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind