Sekretær for ældreministeren (barselsvikariat)

fuldtid
Sekretær for ældreministeren (barselsvikariat)
  • Ældreministeriet
  • Holbergsgade 6, 1057 København
Sekretær for ældreministeren (barselsvikariat) Har du et godt overblik, sans for god service og et smil på læben, selv når det går stærkt? Har du lyst til at være en del af miljøet tæt på ældreministeren, hvor to arbejdsdage sjældent er ens? Så er du måske vores nye kollega. Om stillingen

Som sekretær for ministeren vil du, i tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer i Minister- og Ledelsessekretariatet, sikre at ministerens hverdag går op i en højere enhed.

Stillingen indeholder en variation af opgaver omkring planlægning og koordinering af ministerens aktiviteter og hverdag. Du vil få en bred kontaktflade til de øvrige kontorer i departementet samt til Folketinget og til eksterne parter.

Dine opgaver som sekretær omfatter bl.a.:

  • Koordinering og styring af ministerens kalender.
  • Håndtering af henvendelser og invitationer til ministeren.
  • Praktiske opgaver i relation til ministerens besøg og møder, herunder koordinering med mødedeltagere/besøgssted.
  • Klargøring af statsrådsmateriale og ministerens mødemateriale.
  • Være bindeled mellem ministeriet og Folketinget ifm. oversendelser af materiale og besvarelser.
  • Håndtering af indkøb og fakturering.
  • Klargøring af ministeriets bidrag til åbenhedsordningen.
Du skal trives med en stor opgavevariation i en uforudsigelig hverdag, hvor tempoet til tider er højt og kontaktfladen er stor. Det er derfor vigtigt, at du er i stand til at fordybe dig, også når der er stor aktivitet omkring dig.

Om dig

Du har en kontoruddannelse og relevant erfaring fra en lignende stilling i centraladministrationen, eller fra en stilling som chef- /direktionssekretær.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Har erfaring med kalenderstyring på topledelsesniveau.
  • Er fortrolig med at håndtere store mængder henvendelser, dokumenter og mødemateriale.
  • Har erfaring med håndtering af faktura og rejseafregning.
  • Har stærke IT-kompetencer og erfaring med digital sagshåndtering.
  • Kan formulere dig klart, tydelig og korrekt på skrift og i tale.
  • Er god til at planlægge og er forudseende.
  • Er detaljeorienteret og omhyggelig.
  • Er servicemindet, ansvarsfuld og følger dine opgaver til dørs.
Om Ældreministeriet

Ældreministeriet er oprettet i 2024. Vi arbejder for at styrke ældreområdet i Danmark, herunder med fokus på udvikling, lovgivning og implementering. Et område med stor bevågenhed og stor betydning for mange borgeres liv.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med engagerende kollegaer, hvor du vil arbejde tæt sammen med minister og særlig rådgiver, direktionen i departementet, de faglige centre og de øvrige stabsfunktioner.

Løn og ansættelse

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. kontorfunktionærer. Stillingen er på fuldtid.

Arbejdsstedet er Ældreministeriets departement, Holbergsgade 6, 1057 København K.

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. december 2025 eller snarest muligt. Der er tale om et barselsvikariat på minimum 9 måneder med mulighed for forlængelse.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte HR-medarbejder Henriette Frederiksen på tlf: 2491 4369 eller hesf@aeldremin.dk (vedrørende ansættelsesforhold) eller teamleder Louisa Moestrup på tlf. 4185 1481
eller lohm@aeldremin.dk (vedrørende de faglige arbejdsopgaver).

Søg stillingen

Send ansøgning, CV og karakterbevis elektronisk via stillingsopslaget på www.aeldremin.dk.

Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag den 7. oktober 2025. Samtaler gennemføres i uge 43.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Log ind