Sagsbehandler ved Direkte Skydende Våbensektionen, 3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling, Danske Artilleriregiment

fuldtid
Sagsbehandler ved Direkte Skydende Våbensektionen, 3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling, Danske Artilleriregiment
  • Oksbøl Kaserne
  • Grærup Havvej, Grærup 2, 6840 Oksbøl
Er du seniorsergent med interesse for, hvordan håndskydevåben og ammunition fungerer sammen, så har vi den helt rette stilling til dig.



Om os

Sektionen Direkte Skydende Våben (DSV) er en af tre sektioner i 3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling som er underlagt Danske Artilleriregiment.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektorat, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudvikling på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer. Afdelingen består af cirka 20 medarbejdere, der alle hver især er dybt specialiserede inden for deres felt.

DSV består organisatorisk af 6 medarbejdere, men vi har nu behov for tilførsel af nye kræfter til håndtering af det spændende område med ammunition til kampvogne og infanterikampkøretøjer (IKK). Et område i en rivende udvikling!



Om stillingen

Vi kan tilbyde en meget alsidig tjeneste med meget vekslende opgaver. Du skal kunne forestå og lede test og forsøg inden for områderne ballistik og sikkerhed, herunder skal du kunne udarbejde testrapporter. Du skal tillige kunne deltage i kapacitetsudviklingen på ammunition til våbensystemerne kampvogn og infanterikampkøretøj i snævert samarbejde med flere af Forsvarets myndigheder og potentielle leverandører.

Stillingen indeholder desuden sagsbehandling i relation til DSV øvrige sagsområder.

Du skal kunne tage del i afdelingens inspektionsvirksomhed og kontaktbesøg inden for ressortområdet, herunder deltage i undersøgelser af særlige hændelser inden for dine sagsområder. Efterhånden som du oparbejder ballistisk og våbenteknisk indsigt, vil kompleksiteten af tildelte opgaver øges.

Afdelingen er i den gunstige situation, at vores tidligere sagsbehandler med ovennævnte sagsområder stadig forretter tjeneste i afdelingen, hvorfor der vil blive rig mulighed for overdragelse, oplæring og introduktion af sagsområder, interessenter etc.

Afdelingen er interesseret i en længerevarende relation, og vi er villige til og indstillede på at foretage investeringer i sagsbehandlerens personlige og tekniske udvikling i forhold til nuværende, men også kommende opgaver og interesseområder.



Om dig

Du er en rutineret seniorsergent, med viden om kampvogn LEOPARD og/eller IKK CV9035, og har kvalifikation og erfaring som Skydeinstruktør på én af platformene.

Du er rollemodel og er respekteret bredt for dine faglige færdigheder. Du har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl.


Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Brian O. Krøjgaard på telefon 2160 5453 eller via e-mail: DAR-3A-300B@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Ansøgningsfristen er den 25. maj 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart derefter.

Stillingerne ønskes besat 1. juni 2025.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Danske Artilleriregiment (DAR)

DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.

Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA besidder moderne artilleripjecer, raketkastrerer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.


Om Oksbøl Garnison

Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .


Du er meget velkommen til at kontakte:

Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 2449 3644.

Log ind