Rehabiliteringsmedarbejder (pædagog) 30 timer til Fællesskabet Kochsgade

deltid
Rehabiliteringsmedarbejder (pædagog) 30 timer til Fællesskabet Kochsgade
  • Odense Kommune
  • Kochsgade 31A, 5000 Odense C
Vil du være med til at styrke borgernes mulighed for at tage styringen i eget liv? Brænder du for at støtte mennesker med psykiske lidelser og/eller social udsathed i deres recovery-proces? Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab? Så er det måske dig, vi søger!

Med et stigende borgergrundlag søger vi en pædagog til en fast stilling på 30 timer om ugen i vores samvær -og aktivitetstilbud §104.

Om os
I Fællesskabet Kochsgade yder vi indsatser efter Servicelovens §103, §104 og §82. Vi tilbyder støtte til borgere, som lever med sindslidelse, social udsathed eller som oplever særlige sociale udfordringer. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabilitering, og vi tror på, at den rette støtte på det rette tidspunkt kan skabe håb og mod til at forfølge egne drømme. Vi støtter den enkelte til at indgå i og være så selvstændig som muligt i civilsamfundet.
Vi er 29 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, og vi lægger stor vægt på tværfaglig sparring og et godt kollegialt fællesskab Fællesskabet Kochsgade

Om jobbet
Du bliver en del af arbejdsfællesskabet, som yder støtte til mennesker i vores aktivitets- og samværstilbud efter §104. Her arbejder vi med interessebetonede og identitetsdannende aktiviteter både i huset og ude i civilsamfundet, og du skal kunne se dig selv som facilitator af gruppeforløb og fællesskaber.
En central opgave i §104 er at støtte mennesker i at indgå i sociale fællesskaber – både ved at skabe fællesskaber, ved at hjælpe videre til andre fællesskaber og ved at arbejde med de færdigheder, det kræver at indgå i samspil med andre.
Derudover vil du være kontaktperson/koordinator for et antal af de mennesker, vi samarbejder med, og du vil også have opgaver på tværs af vores øvrige tilbud.
Vi arbejder aktivitetsbaseret, relationelt og inddragende – altid med udgangspunkt i, at borgeren er hovedaktør i eget liv.
Vi dokumenterer vores indsatser systematisk og arbejder med VUM i samarbejde med myndighed. Dokumentationen sker borgernært og med fokus på borgerens perspektiv.
Der må forventes gennemsnitligt én aftenvagt om ugen samt arbejde på enkelte helligdage.

Om dig
Vi søger en pædagog, der:
  • Har erfaring med målgruppen eller stor motivation til at få det
  • Er tydelig i sin kommunikation og reflekterende i samarbejdet
  • Motiveres af udvikling og forandringer
  • Er empatisk og bidrager til et trygt og godt arbejdsmiljø
  • Motiveres af at bringe faglige kompetencer i spil til gavn for borgerne
  • Kan arbejde systematisk og dokumentere, med udgangspunkt i socialpædagogiske tilgange og metoder, med henblik på at understøtte recoveryorienteret rehabilitering

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 30 timer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Rehabiliteringsleder Kenneth Bramming, på 29 42 84 99
Tillidsrepræsentant Søren Ulrik Sandahl Rasmussen, på 30 60 07 20

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 8. december 2025. Ansættelsessamtaler den 18. december 2025.
Ved samtale bedes du medbringe kontaktoplysninger på dine seneste to ledere til indhentning af reference.

Log ind