Rask Mølle Skole søger pædagog i vores specialafdeling

fuldtid
Rask Mølle Skole søger pædagog i vores specialafdeling
  • Hedensted Kommune
  • Skolebakken, 3, 8763 Rask Mølle

Vi får flere elever i vores specialafdeling, så nu har du chancen for at blive en del af en spændende arbejdsplads.

Om jobbet og opgaverne

Vi søger en dygtig og ambitiøs pædagog, som brænder for at arbejde med vores socio-emotionelle gruppe på mellemtrinnet. Vi har en bred målgruppe, så derfor er det vigtigt at du har erfaring med børn med socio-emotionelle udfordringer, men også en fordel, hvis du har kendskab til/erfaring med børn med ADHD og/eller autisme samt børn med et lavt kognitivt funktionsniveau.

Arbejdet vil konkret bestå i at understøtte elevernes trivsel, forebygge og håndtere konflikter, træne sociale relationer, skabe tillid og generelt sikre en tryg og stabil ramme i løbet af skoledagen, SFO-tiden og i feriepasningen. 

Stillingen inkluderer også timer i vores SFO.

Vores forventninger til dig

Vi forventer:

  • At du er uddannet pædagog, og har viden og erfaring indenfor det specialpædagogiske område.
  • At du ser bag barnets adfærd, handler relationskompetent, og har høje forventninger til den enkelte elev uanset diagnose.
  • At du kan arbejde ud fra pædagogiske mål og omsætte dem, så det giver mening for det enkelte barn, både i skole og SFO.
  • At du kender til og arbejder med low arousal, som en naturlig del af din pædagogik.
  • At du kan samarbejde tæt med både kollegaer, forældre og eksterne parter.
  • At du står stabilt i din faglige kerne, og formår at bevare roen i mødet med elever, der kan have problemskabende adfærd og et højt arousal niveau. 
  • At du kan udarbejde skriftlige mål og beskrivelser af de enkelte elever til intern og ekstern brug.
  • At du er tillidsskabende, vedholdende og robust. 

Du bliver en del af et velfungerende teamsamarbejde med dygtige og kompetente kolleger.

Derfor skal du vælge os

Her er højt til loftet, og vi når ofte til en fælles forståelse via dialog. Vi kan tilbyde en attraktiv arbejdsplads med fagligt dygtige og humørfyldte kollegaer fra både special- og almendelen. Hos os får du rig mulighed for at bringe dine personlige og pædagogfaglige kompetencer i spil. 

Du vil udvikle dig og blive udfordret på din faglighed og praksis via aktionslæring, fælles reflekterende team, observation og supervision med ledelse, kollegaer, TCLT og eksterne fagpersoner. Du vil ligeledes blive en del af skolens fælles pædagogiske udviklingsfokus omkring fællesskaber, relationer og trivsel blandt eleverne. Derudover vil der være fælles kommunale udviklingsforløb (MAP), som du også bliver en del af. 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der er tale om en fast stilling på 37 pr. uge i vores specialskoletilbud og SFO. 

Har du spørgsmål

Send en sms til indskolings- og SFO leder Dorthe Schrøder på tlf. 40 46 71 77 eller afdelingsleder afdeling S Sophie Stürup-Toft på tlf. 20 40 95 11, så ringer vi dig op.

Ansøgning

Ansøgningsfrist den 18 december 2025.

Vi forventer at afholde samtaler løbende, dog senest den 22. december 2025. Når den rette er fundet til jobbet, bliver opslaget fjernet.

Start dato den 1. februar 2026.

Om os

Rask Mølle Skole er en velfungerende folkeskole fra 0. – 9.klasse i Hedensted Kommune, med tilknyttet specialtilbud Vi ligger blot 25 minutters kørsel fra Vejle/Horsens og ca. 40 minutter fra Aarhus. Skolen har ca. 390 elever, hvoraf ca. 70 er tilknyttet vores specialtilbud. 

Specialtilbuddet har en bred målgruppe med ni klasser fra 0. – 9. klasse, som typisk består af elever med generelle indlæringsvanskeligheder, autismespektrumforstyrrelser, socioemotionelle- og relationelle udfordringer samt adfærds- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Ofte har flere af eleverne komorbide udfordringer. De er alle visiteret til os fra andre skoler i Hedensted Kommune. 

Vores vision og værdigrundlag: 

  • Vi dyrker forskelligheden, fagligheden og værner om mangfoldigheden
  • Vi er en skole, der forbereder eleverne til at tage aktivt del i et globaliseret samfund
  • Ansvarlighed, og gensidig respekt gennem dialog

Du kan se en lille film om os på Rask Mølle Skole: 

Rask Mølle Skole from AD MEDIA DANMARK on Vimeo.

Log ind