Ønsker du at arbejde med ligestilling, diversitet og inklusion i universitetssektoren? Har du erfaring med at hjælpe organisationer til at nå nye mål? Er du struktureret og opsøgende i din problemløsning, og trives du med en bred vifte af kommunikations- og projektopgaver i et tværfagligt og internationalt miljø? Er du god til at motivere andre ud fra solid viden og udbygget datagrundlag? Er du optaget af at søge bag om tal for at forstå tilgrundliggende problemstillinger?
SDU’s Gender and Equality Team søger en konsulent til projektansættelse. Konsulenten skal indgå i arbejdet med at designe og implementere strategiske initiativer for ligestilling, diversitet og inklusion. De strategiske initiativer omfatter etablering af solid og forankret viden i form af brugbare data, facilitering af en dialogbaseret opfølgning på data, kvalificering og understøttelse af ligestillings aktiviteter og initiativer, samt opdatering af SDUs praksis, således at eksempelvis akademiske rekrutteringsprocedurer tager højde for ubevidste bias.
Ansvarsområder
Dine primære opgaver omfatter:
Kvalifikationer
Det er et krav, at du:
Du trives i en udadvendt og opsøgende rolle og har stor erfaring med at facilitere og undervise. Du befinder dig godt med konsulent- og udviklingsarbejde i et stærkt fagligt og internationalt miljø med mange specialister, hvor der stilles krav til kvalitet og vejen frem skal defineres i tæt samarbejde i teamet og med organisatoriske interessenter.
Du sætter en ære i at omsætte viden til praksis, og du er i stand til at stille modige spørgsmål og lytte til og bag om svarene. Det er et krav, at du har erfaring med organisationsudvikling og implementering af ny praksis, for eksempel gennem undervisning eller facilitering af udviklingsforløb.
SDU’s Gender Equality Team (GET)
GETs formål er at sikre, at SDU er en mangfoldig arbejdsplads med et innovativt og kreativt forskningsmiljø og et inkluderende arbejdsmiljø. GETs arbejde bidrager til SDU’s overordnede strategiske mål om at skabe værdi for samfundet, udfolde talenter og fremme det unikke, bryde grænser og forme fremtiden.
GET består af 4 teammedlemmer, som arbejder med systemiske ændringer på SDU for at skabe lige muligheder og sikre inkluderende arbejdsvilkår for alle ansatte og studerende. Teamet har til opgave at afdække, udvikle og støtte implementeringen af ligestillingstiltag på hele SDU samt varetage eksterne projekter. GET vægter intern koordinering og kapacitetsopbygning i teamet gennem faglig udvikling og udveksling med eksterne kolleger i ind- og udland. Teamets arbejde udføres i tæt samarbejde med de enkelte fakulteter, organer og enheder, herunder det centrale og de lokale ligestillingsudvalg.
Kontakt
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af GET Liv Baisner Petersen, 24666873 / baisner@sdu.dk
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er den 25. juni 2025 kl. 23.59.
Ansættelse er i perioden 1. september 2025 til 30. april 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Dit tjenestested er Syddansk Universitet i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M, dog kan arbejdsplads i andre campusbyer forhandles. Der er mulighed for to hjemmearbejdsdage om ugen.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, som skal indeholde følgebrev, CV (uden billede) og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde billede og CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.