PPR Hjørring søger teamleder med psykologbaggrund til mangfoldig børne- og ungeopgave i et lærende arbejdsfællesskab.

fuldtid
PPR Hjørring søger teamleder med psykologbaggrund til mangfoldig børne- og ungeopgave i et lærende arbejdsfællesskab.
  • Hjørring Kommune
  • 9800 Hjørring
En helt unik mulighed for faglig og tværgående ledelse i PPR’s udvikling af nye og eksisterende indsatser, der har fokus på: Lige muligheder på trods af forskellige vilkår – for alle børn.  

I PPR er vi drevet af at fremme og udvikle stærke mangfoldige børnefællesskaber i dagtilbud og skoler samt børn og unges livsmestring. Det lykkes kun i et stærkt voksenfællesskab kendetegnet ved et forpligtende partnerskab mellem PPR, skoler, dagtilbud, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Derfor er fælles ansvar og vores kerneopgave ’Sammen skaber vi udvikling, læring og trivsel for børn, unge og familier’ centralt i vores opgaveløsning.

Vi står midt i en spændende tid med udvidelse og forandringer i opgavefeltet, der skal medvirke til at flere børn og unge at trives og udvikles i de almene fællesskaber og samtidig, at de børn og unge der mistrives modtager en hjælp der hjælper. Vores samlede opgave er bred og dyb, og derfor arbejder vi på at lykkes med en teambaseret opgaveløsning og fælles ansvar for at sætte bredden af vores faglige kompetencer tværfagligt i spil. Vi søger derfor en teamleder, der i samarbejde med en dedikeret afdeling skal varetage ledelsen, implementeringen og den fortsatte udvikling af nye og eksisterende indsatser. 


Et udpluk af vores opgaver rummer:
  • Læringsfaciliterende rum for pædagoger og lærere samt praksisdeltagende i dagtilbud og skoler med henblik på at styrke børnefællesskaberne og læringskonteksten.
  • Vejledningsforløb med fokus på konteksten for de professionelle og forældre, hvor børn og unge har brug for en individuel indsats.
  • Undersøgelse af børn og unges behov for specialpædagogisk bistand i dagtilbud og skole.
  • Talesproglige indsatser
  • Fraværsindsatser for børn med bekymrende skolefravær
  • Familieguidning for børn og unge med psykiatrisk diagnose
  • Lettere behandling for børn og unge i psykisk mistrivsel

Om jobbet:
Du vil blive personaleleder for gruppen af psykologer og sammen med din teamlederkollega varetage ansvaret for at den opgave, der løses i PPR’s tværfaglige teams. En af dine prioriterede opgaver vil være at fortsætte vellykket implementering, drift og udvikling af vores Kommunale behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel.
Opgavens fokus er derudover at styrke og udvikle praksisser der fremmer børnefællesskaberne, implementering af de overordnede strategier så de skaber værdi og styrke partnerskaberne med vores skoler, dagtilbud og øvrige.  Din faglige ledelsesopgave har et særligt fokus på at understøtte udviklingen af de nye kompetencer, vi får brug for.


Vi tilbyder:
  • En mangfoldig organisation fuld af medarbejdere der arbejder fokuseret og brænder for børn og unges udvikling, læring og trivsel hver dag.
  • Rig mulighed for at præge den spændende udvikling PPR er i samt selvstændig ledelse med drift og udvikling af nye og eksisterende indsatser i PPR.
  • En værdibaseret og med-ledende organisationskultur med høj grad af fleksibilitet.
  • Du kommer til at referere til afdelingsleder for PPR og SSP samt indgå i et stærkt ledelsesteam, hvor vi værdsætter, udfordrer og bringer hinandens styrker i spil og udvikler os sammen. Nye ideer og vinkler siges højt, reflekteres seriøst og har mulighed for at blive afprøvet.

Vores forventninger til dig:
  • Du er uddannet psykolog 
  • Du vil deltage aktivt i udviklingen af et mangfoldigt PPR med høj faglig kvalitet og et sundt arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed.
  • Du prioriter implementering af de overordnede strategier, så vi kommer i mål samt ressourcer der muliggør rettidige, tidlige og bæredygtige indsatser
  • Du vil engagere dig i at udvikle dit lederskab med afsæt i vores medarbejder- og ledergrundlag ’Sammen om kerneopgaven’ og har du ikke allerede ledelseserfaring, har du mod på at investere i at udvikle dine ledelseskompetencer.
 
Vores ønsker til dig:
  • Gerne erfaring indenfor arbejdet med børn og unge og et særligt fokus på at inddrage børneperspektivet i arbejdet.
  • Tilgængelig og nærværende ledelse der møder medarbejdere med tillid og nysgerrighed og samtidig følger op og understøtter faglig udvikling. Du evner at rykke tæt på i de komplekse sager med behov for ledelse.
  • En åben og lærende tilgang der værdsætter og insisterer på det tværgående samarbejde både med forskellige fagligheder i PPR og med samarbejdspartnere. 
  • Klar, tydelig, løsningsfokusret kommunikation og dialog hvor der til tider er sammenfald af mange modsatrettede interesser og paradokser. 
  • En positiv smittende tilgang i en hverdag præget af mange bolde i luften, opgaveskift og samarbejdsrelationer, hvor der kan være brug for at understøtte overblik og struktur for både medarbejdere og teams.
 
Om os:
PPR og SSP er organiseret under Børne- og Familieområdet, der er en del af den samlede Børne- og arbejdsmarkedsforvaltning i Hjørring Kommune. Medarbejderne er decentralt placeret med kontor på Hjørring kommunens skoler og Amtmandstoften Én gang ugentligt mødes de enkelte teams og jævnligt mødes alle til fælles møder for den samlede afdeling.
Afdelingen rummer på nuværende tidspunkt i den faste bemanding:
  • 1 afdelingsleder
  • 1 teamleder
  • 16 Psykologer
  • 7 tale/hørekonsulenter
  • 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut
  • 3 medarbejdere i SSP
  • 4 medarbejdere i Fraværsteamet Godt du kom
  • 4 medarbejdere i Psykiatriteam for børn og unge

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er nysgerrig på at høre og tale mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for PPR og SSP Gitte Clausen på tlf. 41936045 eller mail: gitte.clausen@hjoerring.dk

Det er nødvendigt, at du har bil til rådighed.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes referencer og børneattest.


Ansættelsessamtaler og personprofil
  • 1. samtale afholdes onsdag den 20/8-25
Der vil blive gjort brug af personprofil forud for 2. samtale. Tilbagemelding i forbindelse med personprofil vil finde sted mandag 25/8-25
  • 2.  samtale afholdes onsdag den 27/8-25. Samtalen vil inkludere en case, som fremsendes forud for samtalen.
Link:
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi glæder os til at finde ud af om du vores nye kollega og teamleder.

Log ind