Vil du gøre en forskel for unge i udsatte positioner? Så skal du søge barselsvikariatet som Ungekontaktens psykologfaglige ressource.

deltid
Vil du gøre en forskel for unge i udsatte positioner? Så skal du søge barselsvikariatet som Ungekontaktens psykologfaglige ressource.
  • Gentofte Kommune
  • Margrethevej 14, 2900 Hellerup

Ungekontakten i Gentofte Kommune søger en psykologfaglig ressource i et étårigt barselsvikariat, hvor du bliver en del af en spændende projektstilling. Stillingen er på 20-25 timer fordelt på 3-4 arbejdsdage om ugen.

Du får en selvtilrettelæggende hverdag, hvor du både arbejder direkte med unge og forældre samt understøtter det socialpædagogiske personale gennem din psykologfaglige indsats.

Du bliver en nøgleperson i en helhedsorienteret indsats

I Ungekontakten arbejder vi mentaliseringsbaseret ud fra et ressource- og færdighedsorienteret mindset. Vi er i gang med at udvikle en pædagogisk metode, der bygger på en aktivitets- og erfaringsbaseret tilgang, som du også vil få mulighed for at præge og videreudvikle.

Som psykolog bliver du en vigtig sparringspartner for vores kontaktpersoner og træder til, når opgaven med at håndtere de unges udfordringer kalder på din psykologfaglige indsats.

Du vil ved behov facilitere samtaler med de unge og deres kontaktpersoner, og du kan komme til at understøtte både ungegrupper og forældre gennem samtaler, rådgivning eller workshops. Dine kolleger vil trække på din viden i komplekse sager, hvor du giver psykologfaglig sparring og bidrager til at sætte retning på indsatsen omkring de unge.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet psykolog og har solid erfaring med unge i udsatte positioner og deres familier
  • Har en mentaliseringsbaseret tilgang og kan omsætte dette til pædagogiske indsatser
  • Kan arbejde traumeinformeret
  • Er fleksibel og klar til at træde til, når en opgave eller kollega har behov for din indsats
  • Trives i et tværfagligt miljø og kan vejlede og undervise dine pædagogiske kolleger
  • Har erfaring med eller lyst til at facilitere både unge- og forældregrupper
  • Har erfaring med individuelle ungesamtaler og familieinterventioner

Du får:

  • En hverdag du tilrettelægger i samarbejde med dine kollegaer
  • Et nytænkende og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi hele tiden udvikler vores indsatser sammen
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med tæt faglig sparring
  • Mulighed for at præge og udvikle psykologrollen i Ungekontakten

Rammerne i Ungekontakten

Ungekontakten bor i en villa på Margrethevej i Hellerup, som også huser Margrethekollegiet. Du får 14 socialpædagogiske medarbejdere som dine nærmeste kollegaer, og sammen skaber vi indsatser for unge i alderen 13-23 år, som ofte har komplekse sociale og/eller psykologiske udfordringer.

Yderligere oplysninger

Barselsvikariatet er en del af en projektstilling med forventet varighed på ét år.

Stillingen er som udgangspunkt på 25 timer og ønskes besat pr. 1. december eller hurtigst muligt derefter.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 45

Arbejdsplads: Ungekontakten Margrethevej 14. 2900 Hellerup, Gentofte Kommune

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte leder af Ungekontakten Nicolai Buddig på tlf. nr. 4045 1679 mandag og torsdag kl. 08:30 – 09:30.

Log ind