Personale søges til Opholdsstedet Hjortemarksgaard

fuldtid
Personale søges til Opholdsstedet Hjortemarksgaard
  • Opholdsstedet Hjortemarksgaard ApS
  • Hjortemarksvej 13, 4330 Hvalsø

Personale søges til Opholdsstedet Hjortemarksgaard

I landsbyen Kisserup mellem Hvalsø og Lejre ligger Hjortemarksgaard, som er hjem for en lille gruppe unge med handicap – f.eks. kromosomfejl og udviklingsforstyrrelser. Vi har et aktivitets- og samværstilbud (§104), der primært er rettet mod vores egne beboere, og to af vores unge har deres STU-tilbud hos os.

Vores faglige grundlag tager udgangspunkt i neurologien, og vi arbejder derfor neuropædagogisk. Vi bruger vores smukke omgivelser, dyrene på gården og de praktiske gøremål til at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores unge.

Vi er et lille sted – og det er der mange, der trives rigtig godt med. De unge finder ofte ro og terapi i samværet med dyr, den friske luft og de fysiske aktiviteter i naturen omkring os. Kosten er en integreret del af behandlingen og består af frisklavet økologisk mad.Hos os arbejder alle tværfagligt, og alle hjælper til med alle opgaver – også madlavning og rengøring.

Hvis du trives med at bruge både krop, hænder og hjerne i dit arbejde, vil du sandsynligvis også trives hos os.
Hvis du kan lide at arbejde både ude og inde og ønsker en varieret arbejdsdag, er vi måske det rette sted for dig.
Hvis du er åben for konstruktiv feedback – og klar til at give dine kollegaer og ledelse det samme – kan Hjortemarksgaard meget vel være en god arbejdsplads for dig.

Arbejdstiden tilrettelægges individuelt, og vi tager hensyn til mange ønsker, men alle skal kunne indgå i weekend-, aften- og nattevagter. Vi har sovende rådighedsvagter om natten.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for sundhed, undervisning, pædagogik, ergo-/fysioterapi eller en håndværksmæssig baggrund med erfaring inden for specialområdet.

Ansættelse: 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Rundvisning og samtaler afholdes løbende.

Flere af vores beboere har kun begrænset talesprog, så erfaring med tegn-til-tale, Boardmaker, Go Talk Now, PECS eller anden form for støttet kommunikation vil være en fordel. Derudover har flere beboere behov for personlig pleje.

Læs mere på hjortemarksgaard.dk

Send din ansøgning til daglig leder Louise Glifberg
louiseglifberg@hjortemarksgaard.dk

Log ind