Pædagoger til Børnehuset Emil Pipers Vej

fuldtid
Pædagoger til Børnehuset Emil Pipers Vej
  • Daginstitution,Emil P.Vej
  • Emil Pipers Vej 15, 2800 Kgs. Lyngby
Skønt børnehus med mange muligheder

I Børnehuset Emil Pipers Vej arbejder vi med fokus på kerneopgaven – barnet og det fællesskab vi alle indgår i.

I Børnehuset Emil Pipers Vej arbejder vi i mindre teams. Vi er optagede af at lære af hinanden og blive dygtigere. Som vores børnene i vores hus, ØVER vi os og bliver bedre til at MESTRE de udfordringer vi møder i hverdagen.

Vores ambition er, at børn og voksne i Emil Pipers Vej trives, lærer, dannes og udvikler sig, så de bliver bedre rustede til det videre liv.

Vi er et børnehus med fokus på nærvær, nysgerrighed og forpligtende fællesskaber.

Vi har gode inde- og ude faciliteter, så der er både muligheder for kreativitet, højtlæsning, vandleg og insektstudier. Vi begejstres med børnene, når fantasi og nysgerrighed giver os nye oplevelser sammen.

Vi er beliggende i et skønt område kun 5 minutters gang fra Lyngby Station med grønne områder, som tit er målet for vores udflugter med børnene. Vi er et stort børnehus med to afdelinger, der ligger fysisk adskilt– Børnely og Ulrikke. Vi hylder den forskellighed husene arbejder med og lader os inspirere af hinanden. I afdeling Ulrikke er vi 32 børnehavebørn og 20 vuggestuebørn, og i Børnely er vi 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.

Børnehuset kan pt. bruge 2 pædagoger – gerne til vuggestue.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du:
  • Er tydelig, nærværende og omsorgsfuld over for både børn, forældre og kollegaer
  • Vil være med til at udfordre, bevæge, forundre og understøtte børnenes dannelse, udvikling, leg og læring
  • Møder børnene i øjenhøjde og kommunikerer anerkendende
  • Vil være en del af et professionelt anerkendende arbejdsfællesskab
  • Er optaget af et godt arbejdsmiljø

Kontakt leder Tine Grønbæk telefon 21 72 83 48 eller afdelingsleder Jannie Jensen telefon 23 63 98 59.

Samtaler foregår løbende.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

 

Log ind