Vestermose Natur- og Idrætsfriskole søger en engageret og dygtig pædagog til vores SFO og skoleteam med tiltrædelse den 1. februar 2026 (eller tidligere efter aftale). Vi søger en pædagog, der kan indgå i et stærkt, struktureret team og være med til at styrke og videreudvikle vores SFO-tilbud.
Om os
Vestermose Natur- og Idrætsfriskole arbejder målrettet på at udvikle hele, sunde mennesker. Vi vægter tryghed, trivsel, bevægelse og udeliv højt og ser miljøet som en central del af vores værdigrundlag. Vi er en Chora2030-skole og har i mange år arbejdet med Grønt Flag Grøn Skole og er DGI idrætscertificeret. Vores SFO er tæt integreret i skolens hverdag og arbejder i forlængelse af skolens værdier og pædagogiske linje.
Om stillingen
Som pædagog i SFO’en bliver du en del af et velfungerende team af pædagoger og pædagogmedhjælpere, hvor du deltager aktivt i det daglige samarbejde, planlægning og udvikling af SFO’ens aktiviteter. Du vil få selvstændigt ansvar i forhold til dagligdagen og indgå som primærpædagog i én af vores 0. - 4. klasser, hvor du sikrer struktur, overskuelighed og nærvær i børnenes hverdag, i samarbejde med klassens lærere.
Du vil indgå i tilrettelæggelsen af en hverdag, hvor krop, bevægelse, natur og fællesskab er en naturlig del af børnenes fritidstilbud, både inde og ude. Der forventes et tydeligt fokus på trivsel, relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn, ligesom du bidrager til at stimulere børnenes nysgerrighed, kreativitet og sociale kompetencer året rundt.
Stillingen indebærer desuden, at du er med til at styrke de pædagogiske rammer og præge udviklingen af SFO’ens samlede tilbud, blandt andet gennem deltagelse i planlægning af aktiviteter, ferietilbud og understøttende samarbejde med skoledelen. En central del af opgaven er tydelig og professionel kommunikation med børn og forældre samt et tæt samarbejde mellem SFO og hjem. Du vil derudover indgå i et tværfagligt samarbejde med lærere, børnehave og øvrigt personale på skolen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et stærkt fællesskab med glade børn og en engageret forældregruppe. Du får gode faciliteter både indendørs og udendørs samt adgang til skolens gymnastiksal, krea-rum og bibliotek. Du får mulighed for at præge arbejdet og samarbejdet med dygtige og engagerede kolleger i en udviklingsorienteret organisation, hvor der er stor rummelighed for kreativitet, fleksibilitet og nytænkning i opgaveløsningen. Ledelsesformen er tillidsbaseret med en uformel omgangstone og høje faglige ambitioner på børnenes vegne.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med arbejdstid fordelt efter årsnorm. Ansættelsen sker på overenskomststigende vilkår. Der forventes deltagelse i både åbne- og lukkevagter, der placeres mellem kl. 6.30 og 17.00.
Ansøgning
Ansøgning med relevante bilag sendes til børnehaveleder Brian Jensen på bh@vestermosefriskole.dk senest torsdag den 16/12-25 kl. 18.00. Angiv "Ansøgning SFO" i emnefeltet.
Yderligere information
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til børnehaveleder Brian Jensen på tlf. 60 44 42 68. Vi opfordrer til at aftale et besøg på skolen og i SFO’en i samarbejde med Brian.
Samtaler forventes afholdt i uge 2 eller 3.
For mere information om SFO’en og skolen, henviser vi til vores hjemmeside www.vestermosefriskole.dk samt vores Facebook og Instagram.
Vi ser frem til at høre fra dig og til at byde dig velkommen i vores dedikerede team.