Pædagog søges til Børnehuset Hyttefadet

fuldtid
Pædagog søges til Børnehuset Hyttefadet
  • Hjørring Kommune
  • 9800 Hjørring
Brænder du for aldersgruppen 0-6 år så er det måske lige noget for dig

Dagtilbudsområde Sydøst søger en pædagog til en 37 timers stilling i vuggestueafdelingen Hyttefadet.

Institutionen er beliggende i Løkken by med skønne omgivelser, tæt på skolen, byen og stranden.

Børnehuset Hyttefadet er en kommunal institution med børn fra 0-6 år. Hyttefadet er en ældre institution, med både børnehaven og vuggestue. Hyttefadet er lige blevet udvidet og har købt nabohuset, hvor vores vuggestueafdeling er flyttet over.

Børnehuset er opdelt i 2 huse:
En børnehave og vuggestueafdeling.
I 0-3 års afdelingen har vi en vuggestue Muslingen, som er normeret til ca. 28 børn. Vi er sidste år flyttet i nyrenoveret bygning, lige ved siden af Hyttefadet. Det betyder vi har vuggestue og børnehave fordelt på to matrikler. Så hele huset er lige nu i en forandring, hvor vi får meget mere plads end vi tidligere har haft og vi arbejder med vores organisering og rutiner.  
I børnehaven er der ca. 45 børn fordelt på to stuer Krabber og Hummer.

Vi er en aldersintegreret institution, hvor vi vægter nærvær og fællesskab. Vi har fokus på brobygning-/ overgange, og samarbejder på tværs, i hverdagen.
Vi arbejder med inkluderende børnefællesskaber og læringsmiljøer, såvel inde, som ude. Natur & udeliv, er en betydningsfuld del af vores hverdag.

Vi søger en pædagog som:
I samarbejde med det øvrige personale, forældre og ledelse vil tage ansvar for at etablere et pædagogisk miljø, hvor der tages udgangspunkt i en anerkendende tilgang til børn, kolleger og forældre – hvor omsorg og læring går hånd i hånd.
Du kan være nyuddannet eller have erfaring.
  • Har grundlæggende viden om børns udvikling og understøttelse af børns leg.
  • Kan arbejde struktureret med pædagogiske mål, planlægning og lærings dokumentation.
  • Evner at medvirke i processer, hvor der samskabes, tænkes innovativt, udvikles og afprøves løsninger.
  • Er fleksibel, ansvarlig og mødestabil
I vores hverdag forventer vi at alle:
  • Tager medansvar for at udvikle et højt fagligt niveau i det pædagogiske arbejde
  • Er med til at etablere betydningsfulde relationer og tager udgangspunkt i barnets ressourcer.
  • Har interesse for udeliv, bevægelse og musik, og bruger det i hverdagen. 
  • Tager medansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø og en samarbejdskultur, baseret på tillid, dialog og arbejdsglæde.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en teamplayer.
  • Er fleksible, omstillingsparate og personlig robuste.
Vi tilbyder dig:
  • Faglig sparring, refleksion og vidensdeling i det daglige pædagogiske arbejde. 
  • En arbejdsplads hvor engagement, fleksibilitet og humor trives.
  • En arbejdsplads hvor der er muligheder for medindflydelse
  • Højt fagligt fokus på kvalitet i løsning af kerneopgaven.
På Dagtilbudsområdet i Hjørring kommune, arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan samt dialog værktøjet KVA-lid.
I forbindelse med forældresamarbejdet arbejdes med Rambølls Hjernen og Hjertet. Derudover bruger vi AULA som kommunikationsplatform.
I Hjørring Kommune arbejder vi ud fra værdierne
tillid, dialog og arbejdsglæde – hvilket indgår som pejlemærker for medarbejder grundlaget, og skal sikre klare og tydelige forventninger. Vi kalder det “Sammen om kerneopgaven”.

Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet kan du kontakte
Faglig leder Pernelle Thomsen på tlf.: 41 93 74 88 

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
 

Log ind