CBA Skive søger en passioneret pædagog/pædagogisk assistent med glimt i øjetFår du energi af at gøre en forskel for borgere med udviklingshandicap? Går du glad på arbejde med et smittende humør? Og kan du skabe relationer, der giver tryghed og livsglæde? Så er det dig vi søger.Hvem er vi?CBA-Skive består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA-Skive er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgeren. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger og fokus på, gennem trivsel, at forebygge situationer med udadreagerende adfærd.
Du vil primært blive tilknyttet Hus 9 på Botilbuddet Nattergalevej, som består af 4 huse. For os er fællesskab og samarbejde en grundsten og derfor vil du også kunne opleve at være tilknyttet andre steder i organisationen.
I Hus 9 på Botilbuddet Nattergalevej bor der 7 skønne borgere mellem 26 og 56 år. Der er stor variation i borgernes udviklingstrin og omfang af støtte, men de har alle et stort behov for tryghed, gode relationer og behov for både personlig, praktisk og pædagogisk støtte. I øjeblikket er der særligt fokus på samarbejde med VISO omkring en borgers trivsel og udvikling.
Når du starter hos os, vil du mærke at vi brænder for arbejdet med mennesker og at vi konstant har fokus på udvikling, både hos borgere og medarbejdere. Du kommer ind i et tværfagligt miljø, hvor vi prioriterer at sparre med hinanden om faglige perspektiver og metodiske tilgange og er nysgerrige på nye muligheder og perspektiver.
Hvad kan vi tilbyde?Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med
- 7 humoristiske og hjælpsomme kolleger, hvor de fleste har været i afdelingen i mange år.
- fleksibilitet, hverdagsfri og stort kendskab til borgeren, da vi har skiftende arbejdstider på tværs af dag, aften, hverdage, helligdage, og weekend. For at give dig den bedste start, er der i introduktionsperioden arbejde hver 2. weekend og herefter kan der være mulighed for arbejde hver 4. weekend.
- stort fokus på faglighed og borgerens behov, med løbende supervision og kompetenceudvikling. Vi arbejder med KRAP, neuropædagogik og er aktuelt ved at implementere LA2U. Desuden er vi optaget af en god håndtering af sorg og tab, og har haft alle medarbejdere på kursus i dette.
- en positiv tilgang og uhøjtideligt miljø, for vi tror på at det gør dagen nemmere – både for borgere, pårørende og kollegaer.
- ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation.
- kontaktpædagogordning, hvor du bliver kontaktpædagog for 1-2 borgere.
Er det dig vi søger?Vi drømmer om en kollega
- med et varmt hjerte, som møder borgere, pårørende og kolleger med faglighed, empati og et smittende humør.
- der brænder for at arbejde tæt sammen med borgeren, respekterer deres selvstændighed, og får energi af at realisere deres drømme om et godt liv.
- der ser vigtigheden af at kunne arbejde struktureret og loyalt, og samtidig kan se, hvornår det er nødvendigt at tænke ud af boksen.
- som værdsætter kompleksitet og forandringer, og tør dele sine idéer og faglige reflektioner.
- der naturligt samarbejder og ser det pædagogiske perspektiv i både personlig pleje, praktiske, sundhedsfaglige og specialpædagogiske opgaver.
- der er uddannet pædagog / pædagogisk assistent og har kørekort B, da kørsel af vores bus er en del af i de daglige arbejdsopgaver.
Send os dit CV og ansøgning, og fortæl hvad der motiverer dig i arbejdet med borgere med udviklingshandicap og hvordan dine faglige kompetencer kan komme godt i spil i vores fællesskab.
Vi glæder os til at høre fra dig!
AnsættelsesvilkårVi håber du kan starte den 1. november 2025, eller snarest derefter.
Ansættelsen er på 37 timer efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer.
Inden ansættelse indhenter vi referencer samt straffeattest.
Yderligere informationDu er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lisbet Arentsen Munch på telefon 99 15 74 30 for at høre mere om stillingen. Jeg er klar til at tage en snak og svare på dine spørgsmål.
AnsøgningsfristTorsdag den 18. september 2025, kl. 12.00.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 22. september 2025.
Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dkSøg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.