Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores børn i Børnehuset Stoldalen?
Da en af vores dygtige pædagoger har fået job tættere på sin bopæl, kommer vi til at mangle en stuepædagog i børnehaven i en faste stillingen med tiltrædelse, pr. 1. august 2025.
I Mariagerfjord Kommune er vi forpligtet til at slå denne type stilling op som en fuldtidsstilling på 37 timer.
Har du spørgsmål hertil eller andet vedrørende stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Betina Berggren Jensen - 23376588
Børnehuset Stoldalen er en del af Hobro Midt, som består af 6 børnehuse, Farvervænget, Bymarken, Onsild Børnehus, Wiegaarden, Myretuen og Børnehuset Stoldalen.
Børnehuset Stoldalen er en integreret institution normeret til 45 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Børnene er fordelt på 4 aldersblandede stuer, heraf to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper, hvor der samarbejdes på tværs af stuerne. Vi bor tæt på fjord og skov - og så har vi bus og en naturgård uden for byen.
Vi er et hus i udvikling - og kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling. Her er ikke noget “vi plejer”, men plads til nytænkning og skæve ideer, så der er stor mulighed for, at sætte dit præg på dagligdagen. Vi arbejder sammen i et forpligtende professionelt fællesskab, hvor engagement, faglighed og refleksion danner rammen for at yde en god kvalitet for børn, forældre og kollegaer.
Vi har i kraft af projektet ”børn i udsatte positioner” der løber frem til udgangen af 2025, en ekstra god normering i både vuggestue og børnehave.
Du kan blive en del af dette fællesskab, der hver dag arbejder på, at hvert enkelt barn føler sig set, anerkendt og værdsat for den de er. Vi har fokus på barnets ressourcer og øje for nærmeste udviklingszone. Trivsel, nærvær, tryghed og relation er nogle af de bærende værdier for vores arbejde med børnene. De voksne er tæt på til at guide og støtte barnet i dagligdagen, hvor vi både arbejder med barnet i fællesskabet og i mindre grupper i løbet af dag.
Vi vil gerne arbejde ud fra en anerkendende tilgang og med et ressourcesyn for øje.
Vi har haft en del medarbejdere på ICDP og er i gang med implementeringen af dette. Ligeledes gælder det for arbejdet med KVALid. Vi er særlig optaget af den sproglige udvikling, legemiljøer, den voksnes deltagelse i legen, samt børneperspektivet.
Vi forventer, at du:
Vi kan tilbyde:
Har vi vagt din interesse, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 23. juni 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 27. juni fra kl. 12.00
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgning skal sendes elektronisk igennem Emply.
Yderligere information:
Der indhentes børne- og straffeattest på de kandidater, vi vælger at ansætte.
Vi vil meget gerne vise vores børnehus frem og svare på eventuelle spørgsmål vedr. stillingen, så tøv ikke med at ring og bestille tid til et uforpligtende besøg i børnehuset, måske er det lige dig vi mangler.
Kontakt pædagogisk leder
Betina Berggren Jensen - 23376588
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.