Vil du bruge din økonomifaglighed til at skabe overblik, sikre styring og understøtte ledelse og politikere i arbejdet med et af de mest komplekse velfærdsområder i den offentlige sektor?
Uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra en politisk styret organisation tilbyder vi en stilling, hvor du får ansvar, faglig sparring og mulighed for at gøre en konkret forskel.
Vi søger en økonomikonsulent med stærke analytiske kompetencer og blik for både økonomidata og politiske beslutningsprocesser. Du får ansvar for at skabe økonomisk overblik, vedligeholde styringsstrukturer og understøtte implementeringen af velfærdspolitiske reformer – i tæt samarbejde med ledelse og kollegaer fra sekretariatet i Social og Arbejdsmarked.
Om stillingen
Som økonomikonsulent i Social og Arbejdsmarked bliver du en del af et tværfagligt team, der arbejder med økonomistyring, analyse og politisk betjening. Du får en central rolle i at sikre, at data og økonomi hænger sammen – både i den daglige drift og i udviklingsopgaver – i samarbejde med vores to økonomikonsulenter. Derudover får du sammen med vores økonomikonsulenter et fast ansvar for den økonomiske understøttelse af beskæftigelsesreformen og den løbende styring på socialområdet.
Du arbejder selvstændigt med dine opgaver og bidrager til fælles løsninger i samarbejde med kolleger i sekretariatet. Det forventes, at du anvender din økonomiske faglighed aktivt – også når opgaven kræver sparring eller fælles koordinering.
Dine opgaver omfatter bl.a.:
Du bliver en del af et fagligt miljø med fokus på præcision, systematik og overblik. Du arbejder tæt på ledelsen og bidrager med data og analyser, der kvalificerer styring og prioritering på vigtige velfærdsområder.
Om dig
Du har en stærk analytisk profil og motiveres af at omsætte data til brugbar viden. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret – og kan formidle økonomi og komplekse data på en let forståelig måde. Dermed bidrager du til at kvalificere det faglige indhold og den økonomiske vurdering af politiske sager.
Faglige kompetencer:
Personlige egenskaber:
Om os
Center for Social og Arbejdsmarked beskæftiger sig med nogle af de mest komplekse og samfundsvigtige velfærdsområder. Centeret omfatter ca. 300 medarbejdere fordelt på syv afdelinger og et sekretariat.
Social og Arbejdsmarkedssekretariatet består af 13 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi varetager økonomistyring, analyse, projektledelse, ledelsesunderstøttelse og politisk betjening på tværs af centeret.
Vi arbejder i en datadrevet styringsramme og ser det som en kerneopgave at afdække og formidle sammenhængen mellem indsats og effekt – så beslutninger træffes på et solidt og gennemsigtigt grundlag.
Vi tilbyder:
Ansættelsesforhold
Ansættelsesproces
Kontakt vedr. stillingen:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Catarina Manniche Astrup på e-mail camas@odsherred.dk eller telefon 22 25 86 24 fra den 4. august 2025. Du er også meget velkommen til at sende en e-mail med dine kontaktoplysninger – så vender Catarina tilbage til dig den 4. august.