Vi søger en dygtig og ansvarsbevidst lønsagsbehandler, der har flair for lønadministration og kan finde løsninger i til tider komplekse og udfordrende sager. Du bliver en del af Team Løn i afdelingen for Løn og Personale, som består af seks lønsagsbehandlere og to kontorelever. Teamet varetager alle opgaver relateret til lønadministration for de cirka 3.400 medarbejdere, som er ansat i Vesthimmerlands Kommune.
Du vil skulle yde support via telefon, mail og personlig kontakt til decentrale brugere, som primært er ledere og administrative medarbejdere. Det er derfor vigtigt, at du er serviceminded og løsningsorienteret.
Dine primære arbejdsopgaverSom ny kollega bliver du en del af Økonomi, Løn og Personale, hvor stillingen er forankret i Løn og Personale. Her indgår du i et tæt og velfungerende samarbejde med både dine teamkolleger og Team Personale, som tæller tre personalekonsulenter og en studentermedhjælper.
I afdelingen lægger vi vægt på faglig sparring, videndeling og en uformel omgangstone, hvor vi både hjælper hinanden i hverdagen og prioriterer det sociale samvær. Vi har et godt samarbejde på tværs af fagområder og nyder fx frokost sammen, markerer mærkedage og deltager i fællesarrangementer – formelle såvel som uformelle. Her er der plads til både fokus og fællesskab.
Vi sidder i et åbent storrumskontor med 18 pladser på Rådhuset i Aars, og er en del af en arbejdsplads med cirka 230 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkårTiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med en forventet varighed på 10-12 måneder.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med HK.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 3. september 2025 på Rådhuset i Aars.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte en af nedenstående kontaktpersoner.