Du vil få ansvaret for at lede et engageret team på 25 medarbejdere i alle aldre, der brænder for deres arbejde i Nest Børnehus – et børnehus for alle. Sammen skal I sikre høj kvalitet i arbejdet med kerneopgaven: at skabe et godt børneliv, fyldt med glæde og engagement, samtidig med at I understøtter børns læring, udvikling, trivsel og dannelse.
I din rolle som leder vil du have ansvaret for en personalegruppe, der er i øjenhøjde med børnene, og som arbejder med udgangspunkt i deres behov og interesser.
Høj arbejdsglæde og kvalitet i opgaveløsningen går hånd i hånd og er fundamentet for at finde nye veje i samarbejde med børnene.
Du skal være i stand til at fastholde et stærkt samarbejde på tværs af stuerne og i huset, samt skabe og opretholde et godt psykisk arbejdsmiljø for både børn og voksne.
Du bliver en del af Birkehavens ledelsesteam, der består af 8 daglige ledere og en områdeleder. Der er gode muligheder for udvikling og faglig sparring på ledelsesopgaven med dine lederkolleger og områdelederen.
Din profilDu er uddannet pædagog, gerne suppleret med en diplomuddannelse i ledelse eller anden relevant uddannelse. Mulighed for lederdiplom tilbydes efter aftale.
Derfor skal du vælge osVi er placeret midt i Birkerøds smukke natur, med en stor legeplads, skov, sø og marker lige omkring os. Hele personalegruppen har gennemgået kompetenceudvikling indenfor Nest i Dagtilbud, og vi brænder for pædagogik og et godt børneliv. Vi arbejder aktivt med læringsmiljøer både ude og inde, og har fokus på de voksnes position og børns deltagelsesmuligheder.
Vi har en refleksiv kultur, højt til loftet og et godt samarbejde blandt medarbejderne.
AnsættelsesvilkårJobbet er på fuld tid med start efter aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger lederoverenskomsten.
Om osKastaniebakken er et kommunalt 0-6 års børnehus med ca. 100 børn og 25 medarbejdere.
Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, herunder en skovgruppe, som tilbringer tid i naturen hver dag, samt en NEST-gruppe.
Du kan læse mere om Kastaniebakken på vores hjemmeside: https://rudersdal.dk/boernehuset-kastaniebakken
Ansøgning, samtale og kontaktDer vil være åbent hus i Kastaniebakken for interesserede den 11.august fra kl. 10 til 11.30. Tilmelding er ikke nødvendig.
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vedhæft gerne dit uddannelsesbevis og dokumentation for relevant erfaring.