Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Lungemedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus

fuldtid
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Lungemedicinsk Ambulatorium, Holbæk Sygehus
  • Region Sjælland
  • Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Vil du være med til at videreudvikle Lungemedicinsk Ambulatorium på Holbæk Sygehus, Medicin 1?

Chancen er der nu – en oplagt mulighed for dig, der har lyst til at bidrage med idéer og være med til at forme hverdagen. Dig, som er optaget af at give patienter og pårørende en positiv oplevelse og et godt patientforløb.

Udover det lungemedicinske speciale består Medicin 1 af specialerne: Hjertemedicin, endokrinologi/osteoporose/DXA, nefrologi, herunder posedialyseambulatoriet og dialyseafsnittene i Holbæk, Slagelse og Næstved samt de medicinske ambulatoriespor i Kalundborg og Nykøbing Sjælland.

Der er ansat 30 lægesekretærer/SAK i Medicin 1 fordelt på ovennævnte afsnit. Der er generelt en klar forventning om, at vi hjælper hinanden på tværs af afsnit og ambulatorier, selvom man har sin daglige base og gang i det ambulatorium eller afsnit, man primært er ansat i. Således skal ingen føle sig alene med opgaver og ansvar.

Opgaverne i lungeambulatoriet kommer til at omfatte bl.a.

  • Modtagelse af patienter i skranken
  • Håndtering af henvisninger og indkaldelser
  • Koordinering af patientforløb
  • Telefonisk kontakt med patienter og samarbejdsrelationer
  • Kvalitetssikring af kodning og registrering af forløb
  • Arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Ad hoc-opgaver

Det er nødvendigt at du er

  • Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Initiativrig med flair for at få sat opgaver i system
  • Struktureret og følger aftalte arbejdsgange
  • Indstillet på at arbejde med bord- og skrankefunktioner
  • Imødekommende og hjælpsom overfor både patienter og personale
  • God til kommunikation
  • Tværfagligt orienteret
  • Indstillet på at hjælpe andre og også indstillet på at flytte plads ved behov

Vi kan tilbyde

  • Et uformelt, positivt, men professionelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
  • En ledelse, der er synlig og engageret
  • Rammerne for at sætte præg og struktur på opgaveløsningen
  • Personalemøder, vidensdeling/undervisning
  • Mulighed for at varetage en nicheopgave som supplement til de daglige opgaver
  • Velfungerende superbrugerteam og andre samarbejdsteams

Hvis du kan se dig selv i Lungemedicinsk Ambulatorium, vil vi meget gerne modtage din ansøgning.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte: Fatima Zarhdani, sundhedsadministrativ leder, telefon 59 48 45 04.

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

Log ind