Er du vores nye lægesekretær?
Er du:
Så er Distriktspsykiatrien Næstved lige noget for dig.
Hvem er vi?
Distriktspsykiatrien Næstved - Vordingborg varetager ambulant behandling af henviste patienter med længerevarende psykiske lidelser i alderen 18- 75 år, der ligger indenfor målgruppen.
Vi har ansat sygeplejersker, psykologer, ergoterapeut, socialrådgiver, læger, kontorassistent, Peer-medarbejdere og lægesekretærer. Du vil blive en del af dette brede tværfaglige samarbejde og have et tæt samarbejde med teamets anden sekretær.
Vi er uddannelsessted for sygeplejersker, læger, sekretærer og specialpsykologer.
Dine opgaver
Dine opgaver bliver mangeartede og omfatter bl.a. telefonbetjening og opgaver i Sundhedsplatformen. Vi arbejder intensivt med registreringsarbejdet i Sundhedsplatformen. Det er lægesekretæren, som kvalitetssikrer data og disse data danner beslutningsgrundlag for et væld af vigtige opgaver.
Vi arbejder med videokontakter til både patienter, kollegaer og samarbejdspartnere. Her har lægesekretæren også en væsentlig rolle.
Du skal være glad for at lære fra dig og for at udfordre dig selv fagligt, samt kunne arbejde med mange bolde i luften på samme tid.
Som sekretærer samarbejder vi tæt med sekretærerne specielt i psykiatrisk klinik i Næstved samt Distriktspsykiatrien i Vordingborg.
Du refererer direkte til afsnitsledelsen
Vi tilbyder
Løn og ansættelsesvilkår
Ansøgningsfristen er d. 23. november 2025
Samtaler forventes at blive afholdt d. 26. november 2025
Ansættelsesdato er d. 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn er efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du altid velkommen til at kontakte os. Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres.
Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland. 
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.