Er du god til at samarbejde og finde løsninger i en omskiftelig hverdag, hvor to dage sjældent er ens? Og vil du arbejde med ledelsesbetjening i en stor styrelse, der arbejder med grøn omstilling og forsyningssikkerhed? Så har vi et job som direktionssekretær i Energistyrelsens enhed for direktionsbetjening og strategi. Om jobbet Som direktionssekretær bliver du en central støtte for direktøren og vores direktion, der består af fire vicedirektører. Du vil blive ansat i enheden Direktionsbetjening og strategi, hvor vi er 9 dygtige kolleger, der dagligt understøtter Energistyrelsens direktion og har ansvaret for strategi og styring. Du vil indgå i et sekretærteam, der arbejder sammen om at yde betjening af høj kvalitet til vores direktion.
Om opgaverne Som en del af sekretærteamet vil du få ansvaret for:
- Planlægning af direktørens kalender, herunder sikre at mødematerialer er bestilt hos vores fagkontorer og er klar til tiden
- Rejsebestillinger og fakturahåndtering
- Være indgang til og repræsentere direktionen udadtil, fx ift. at tage imod gæster, dække op og bestille mødeforplejning i direktionens lokaler
- Fordele bestillinger fra vores departement
- Bidrag med praktisk og administrativ støtte efter behov
Vi vægter godt samarbejde og holdånd meget højt. Du vil få et tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger i enheden og i resten af styrelsen, vores departement og eksterne samarbejdspartnere.
Om dig Du er kontoruddannet og har solid erfaring med direktionsbetjening.
Vi lægger vægt på, at du: - er servicemindet og struktureret
- kan prioritere i dine opgaver – også når der er mange forespørgsler på en gang
- har gode samarbejdsevner og er en holdspiller
- har et godt humør og trives i en travl hverdag
- er proaktiv og tænker i løsninger
- har gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale
- er indstillet på at yde en ekstra indsats, når der er behov for det
Det er en fordel, hvis du har kendskab til programmerne F2, Manager og RejsUd/IndFak.
Du refererer til chefen for enheden Direktionsbetjening og strategi.
Om os
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Vi har et job med mening. Vi er historien om de moderne nørder, stærke generalister og en ledel-se, der vil motivere. Vi er 900 kolleger med en særlig holdånd. Vi er faglige. Vi er nysgerrige. Og så tager vi ansvar for fremtiden. For vi har dette til fælles: Vi gør en grøn forskel i hverdagen og for de kommende generationer.
Læs hele vores kernefortælling og få indblik i vores værdier
her.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboran-ter og IT-medarbejdere indgået mellem HK og Finansministeriet. Der kan forhandles løn efter kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Vil du vide mere, kan du kontakte chef for enheden Grith Strøbæk på grstb@ens.dk eller på tlf. 33 92 74 38 eller teamleder Theresa Flint-Hallas på tflh@ens.dk eller på tlf. 33 92 66 98.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsesforholdet.
Ansøgning
Benyt linket ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, karakterudskrift og eventuelle øvrige bilag skal være indsendt
8. januar 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 3.