Vil du stå i spidsen for uddannelse, udviklingsarbejde og forskning på en af Danmarks vigtigste kunstneriske uddannelsesinstitutioner? Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler er en af Nordens ledende kunstuddannelser og har ligget på Kongens Nytorv siden 1754. Kunstakademiet har igangsat en ambitiøs strategi og i de kommende år vil der være stærkt fokus på at videreudvikle uddannelserne og styrke det kunstneriske udviklings- og forskningsmiljø med fokus på kunstnerisk praksis.
Til at lede denne udvikling søger vi en Uddannelses-, KUV- og forskningsleder med stærk kunstfaglig baggrund og solidt organisatorisk og strategisk overblik. Du kommer til at varetage den daglige ledelse af vores to uddannelser – en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse. Du får også ansvaret for den strategiske udvikling og for koordineringen af institutionens aktiviteter inden for uddannelse, kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) og forskning – både nationalt og internationalt.
Stillingen er nyetableret, og du bliver en del af akademiets øverste ledelse med direkte reference til rektor og du vil få en nøglerolle i udviklingen af en af Danmarks vigtigste og ældste billedkunstneriske institutioner.
Vi forventer, at du har en indgående viden om samtidskunsten, kendskab til den danske kunst- og kulturverden samt et stærkt nationalt og internationalt fagligt netværk. Du trives med at være leder og er tryg ved at træffe både små og store beslutninger i et komplekst kunstnerisk uddannelsesmiljø med stor bevågenhed.
Du er god til at kommunikere tydeligt i skrift og tale. Du er lyttende og i stand til at sætte klare rammer og mål. Du skal have gode og veldokumenterede samarbejdsevner og være i stand til at indgå i et tæt udviklingssamarbejde med Kunstakademiets rektor, fakultet, uddannelsernes studieledere, sekretariat og Driftsafdeling. Du har blik for trivsel i det daglige arbejde og fokus på fremtidige udviklingsmuligheder.
Arbejdsopgaver - Faglig ledelse af Kunstakademiets to uddannelser og institutionens samlede uddannelsesaktiviteter.
- Personaleansvar for institutionens eksternt finansierede forskningsansatte
- Strategisk udvikling og koordinering af uddannelsesopgaverne på tværs af uddannelser, kunsthal, KUV og forskning
- Igangsætte, udvikle og sikre eksternt finansierede udviklings- og forskningsaktiviteter
- Sikre sammenhængen mellem uddannelserne, KUV- og forskningsaktiviteter
- Ansvar for udvikling og kvalitetssikring af uddannelserne, herunder pædagogiske rammer og læringsmiljø
- Løbende udvikling af billedkunstnerisk pædagogisk praksis og sparring i tæt dialog med fakultetet
- Udvikling og koordinering af nationale og internationale partnerskaber
- Ansvaret for Kunstakademiets internationale gæsteprofessorprogram Contemporary Concerns
- Øvrige ledelsesopgaver efter aftale
Faglige kvalifikationer Det forventes, at ansøger har:
- En billedkunstnerisk, kunsthistorisk eller anden relevant uddannelse på mindst kandidatniveau
- Relevant ledelseserfaring, herunder personaleansvar
- Et bredt nationalt og internationalt kunstfagligt netværk
- Indgående viden om dansk og international samtidskunst
- Gode samarbejdsevner og erfaring med at skabe resultater i komplekse organisationer
- Ansøgeren skal tale, skrive og forstå dansk eller et andet nordisk sprog samt tale og skrive engelsk
Om Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Kunstakademiets Billedkunstskoler er en videregående uddannelse under Kulturministeriet. Institutionen har til opgave at udbyde bachelor- og kandidatuddannelser på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag. Herudover driver Kunstakademiets Billedkunstskoler kunsthalsvirksomhed i udstillingsbygningen ved Charlottenborg Slot.
Kunstakademiets kandidat- og bacheloruddannelser er normeret til 164 studerende. Udover de to uddannelser og Kunsthal Charlottenborg, har Kunstakademiet 13 laboratorier og værksteder og samlet ca. 80 medarbejder.
Kunstakademiet har ca. 5 -7 ph.d.-stipendiater, postdocs, projektforskere og 5-7 KUV-projekter.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker på overenskomstvilkår. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem staten og en række akademikerorganisationer.
Du bliver indplaceret som chefkonsulent med personaleledelse. Der er mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerheds-godkendelsen under ansættelsen.
Arbejdssproget på Kunstakademiets Billedkunstskoler er dansk og engelsk, mens administrationssproget er dansk, og du skal kunne virke indenfor disse rammer.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte rektor Lars Bent Petersen på
lars.bent.petersen@kunstakademiet.net eller telefon +45 3374 4600.
Du kan læse mere om Kunstakademiets Billedkunstskoler på
www.kunstakademiet.dk Ansøgning Ansøgning, CV samt dokumentation sendes via kanppen ”Søg stillingen” nedenfor senest den 25. november 2025.