Vil du være med til at gøre en forskel for nogle af samfundets mest udsatte grupper – og har du lyst til at prøve kræfter med analyse-, evaluerings- og procesopgaver samt udformning af tilbud og fonds- og puljeansøgninger?
Så er du den nye kollega, vi søger til DEFACTUM i Region Midtjylland, hvor vi arbejder med forskning og udvikling på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Vi løser opgaver for Region Midtjylland, øvrige regioner, kommuner, civilsamfundsorganisationer, fonde og statslige aktører.
Til kontoret Kvalitetsudvikling søger vi en engageret kollega, som har interesse for vores arbejdsfelts kompleksitet, styrker og udfordringer, og som samtidig har blik for områdets udviklingspotentiale. Vi løser mange forskellige typer konsulentopgaver og arbejder blandt andet med evaluering, implementering, analyse, procesfacilitering og undervisning.
Dine kommende opgaver vil blive sammensat ud fra din erfaring og dine kvalifikationer. I øjeblikket arbejder vi blandt andet med projekter som:
Ud over vores projektarbejde driver vores forbedringsenhed Region Midtjyllands regionale uddannelser på forbedringsområdet. Vi uddanner blandt andet medarbejdere i forbedringsvidenskab og metoder på forbedringsvejlederuddannelsen og bidrager aktivt til regionens øvrige initiativer, der understøtter forbedringsdagsordenen.
Vi søger en kollega, som:
Som konsulent i DEFACTUM vil du få:
Du vil blive en del af en afdeling, hvor vi er 10 engagerede medarbejdere. Vi arbejder til stadighed for at udvikle og skærpe vores opgaveløsning, blandt andet gennem kollegial sparring samt stort fokus på kompetenceudvikling. Vores aktiviteter er i overvejende grad baseret på indtægtsdækket virksomhed. Det betyder, at vi i fællesskab skal skabe vores opgaver, og det forventes, at alle bidrager hertil.
Vi arbejder i mindre team med typisk 2-3 medarbejdere på en opgave. Du kan forvente at arbejde med 2-4 projekter på samme tid, hvor du enten er projektleder eller del af teamet.
Du kan finde informationer om DEFACTUM på www.defactum.dk. Du er også velkommen til at kontakte kontorchef Tina Willemann på tlf. 2117 3102 eller e-mail: tinwil@rm.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgning vedlægges CV og eksamensbeviser samt dokumentation for tidligere opgaver.
Tjenestestedet er Regionshuset i Aarhus, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N.
Er dette job noget for dig, så send en ansøgning til os senest søndag den 4. januar 2026. Tiltrædelsestidspunktet er hurtigst muligt. Dog senest 1. marts 2026.
Vi forventer at afholde første samtalerunde den 14. og 15. januar 2026 og anden samtalerunde i uge 4.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.