Vil du være med til at styrke borgernes digitale kompetencer og udvikle bibliotekernes rolle i en digital verden?
Gentofte Centralbibliotek søger en udviklingskonsulent med solid erfaring i undervisning og procesfacilitering – og med lyst til at arbejde med digital myndiggørelse og teknologiforståelse i et bredt perspektiv.
Som centralbibliotek har vi et særligt ansvar for at understøtte folkebibliotekerne i regionen og bidrage til nationale indsatser. Vi er stærkt positioneret på læsekultur – og nu søger vi en kollega, der vil være med til at styrke den digitale dannelse. Hos os får du en central rolle i at omsætte visioner til konkrete løsninger, der gør en forskel for både borgere og biblioteksansatte. Du skal kunne se borgernes behov og bibliotekets samfundsrolle – og skabe sammenhæng mellem strategi og praksis.
Centralbibliotekerne fungerer som regionale videns- og ressourcecentre med fokus på at styrke både læsekultur og digital dannelse i en national ramme, hvor vi samtidig har blik for folkebibliotekernes forskelligheder.
Vi udvikler og formidler løsninger, der bl.a. understøtter borgernes digitale kompetencer, og vi søger nu en kollega, der vil være med til at løfte denne opgave – i tæt samarbejde med biblioteksansatte, regionale netværk og nationale aktører.
Dine primære opgaver vil være
Vi forestiller os, at du
Vi tilbyder
Vores arbejdsplads
I Gentofte Kommune er vi sammen om opgaven. Vores fælles strategi "Sammen om Gentofte" bygger på tre værdier:
Er du blevet nysgerrig – og vil du møde os, før du søger?
Vi vil gerne give dig mulighed for at stille spørgsmål og få et indblik i opgaverne, inden du skriver din ansøgning.
Du er derfor meget velkommen til at kontakte centralbibliotekschef Maria Bruun på marb@gentofte.dk eller på telefon 2844 3754.
Derudover inviterer vi til uformel “kom og mød os” mandag den 5. januar mellem kl. 12.30 og 14.00 på Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Alle 6, 2900 Hellerup.
Her kan du møde hele teamet, stille spørgsmål og mærke stemningen, inden du beslutter dig for om du vil søge stillingen hos os.
Første af to samtaler forventes afholdt den 19. januar 2026.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en offentlig straffeattest.
Vi ønsker at besætte stillingen pr. den 1. marts 2026.
Vil du vide mere
Centralbiblioteket er en del af Gentofte Bibliotekerne.
Gentofte Kommune har seks biblioteker og alle er kulturhuse med plads til både fordybelse, borgerdrevne aktiviteter, fællesskaber og kulturoplevelser med litteratur og viden i centrum. Bibliotekerne løser en lang række opgaver, der går på tværs af både de enkelte biblioteker, det bredere kulturområde i Gentofte og nationalt forankrede opgaver gennem Centralbiblioteksfunktionen for Region Hovedstaden.
Centralbiblioteket i Gentofte er et landets 6 centralbiblioteker. Centralbibliotekerne varetager materialeoverbygning samt er regionale centre for læsekultur og digital dannelse.
Læs mere:
https://centralbibliotek.dk/, https://genbib.dk/, https://gentofte.dk/fritid/kultur/biblioteker/