Koordinator til IT-anskaffelser og logistik i Børne- og Ungdomsforvaltningen

fuldtid
Koordinator til IT-anskaffelser og logistik i Børne- og Ungdomsforvaltningen
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Er du dygtig til at koordinerer og holde overblik, og har du erfaring inden for offentligt indkøb og kontrakter?
Så er du måske vores nye koordinator til IT-anskaffelser og logistik i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Vi søger en dygtig faglig koordinator til operationel IT-indkøb og udbud samt koordinering og planlægning af opgaver for teamet.

Om jobbet
Du bliver en del af teamet IT-anskaffelser og logistik i Børne- og Ungdomsforvaltningens IT-afdeling, BUF IT (BIT).

BIT varetager drift, infrastruktur, support og udvikling af den pædagogiske IT på kommunens skoler og dagtilbud m.m. Teamet understøtter skoler og dagtilbud med bl.a. IT-anskaffelser, sikring af tidssvarende IT-udstyr og håndtering af reparationer og IT-bortskaffelser. Derudover varetages kontraktindgåelse og opfølgning, budgetopfølgning, logistik og lagerdrift samt administration af flere centraliserede IT-livscyklusområder.

Teamets vigtigste formål er, at sikre velfungerende og tidssvarende IT-udstyr tilpasset vores mange brugere og BIT. Som koordinator får du en central rolle i teamet, med mange forskellige typer af opgaver samt samarbejdssnitflader i- og uden for BUF. Du vil være fagligt fyrtårn for dine dygtige kollegaer i teamet og have tæt samarbejde med BIT’s øvrige fagkoordinatorer og ledelse.

Du behøver ikke være ekspert på alle facetter inden for indkøb og logistik/ lagerdrift, men det er en fordel hvis du har indgående kendskab til offentligt indkøb og kontrakter. Dine arbejdsopgaver vil være en kombination af drift/administration og udviklingsopgaver for teamet.

Dine arbejdsopgaver og overordnede arbejdsområder vil være

  • planlægning og koordinering af opgaver, faciliterer teammøder og understøtte vidensdeling og kommunikation på tværs i teamet
  • udvikling og evaluering af processer og arbejdsgange i teamet.
  • ledelsesunderstøttelse ifm. budgetopfølgning, kontraktopfølgning, indkøbsstrategier, compliance m.m.
  • kontraktindgåelse, -opfølgning og -styring. Herunder implementering af nye (SKI-) aftaler og leverandørstyring
  • sagshåndtering/ administration af IT- anskaffelser fra skoler, dagtilbud og BIT, herunder bl.a. leverandøropfølgning, fakturakontrol
  • økonomiafstemning, omkostningsstyring og controlling på indkøb samt opfølgning på lager og logistik
Vi forestiller os, at du

  • har relevant uddannelse og erfaring fra lignende stilling eller på arbejdsområdet
  • har erfaring med indkøb, indgåelse og drift af kontrakter (gerne SKI) og pipelinestyring
  • kan navigere i samarbejdet med mange forskellige faggrupper
  • er proaktiv, systematisk og struktureret
  • har helhedsforståelse for processer
  • er erfaren bruger af Excel
  • har erfaring med, eller kendskab til, økonomi- og budgethåndtering (gerne fra det offentlige)
  • har kendskab til arbejdsgangene i en politisk organisation
  • har gode samarbejdsevner og er servicemindet
  • er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation – og gerne erfaren i udarbejdelse af indstillinger og notater
Hvad kan vi tilbyde dig
BUF IT består af 53 dygtige medarbejdere, der varetager mange forskellige opgaver inden for IT, såsom serverdrift, netværk, on site-support, telefonsupport, indkøb, økonomi, logistik- og lagerdrift kort sagt leverer vi en vugge-til-grav-service for kommunens skoler og dagtilbud.

Vores vigtigste formål er at skabe driftssikre løsninger, der understøtter hverdagen for vores mange slutbrugere, så de kan fokusere på kerneopgaven og læringen. Stillingen er forankret i teamet IT- anskaffelser og logistik, som består af 12 medarbejdere.

Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet og frihed under ansvar. Vi er en afdeling med mange forskellige jobfunktioner og profiler, og det er vigtigt for os, at der er plads til alle. Vi har en uformel tone, hvor det skal være sjovt og rart at komme på arbejde, også når der er fart på.
Der vil være mulighed for hjemmearbejde, men fysisk fremmøde flere gange om ugen må forventes.

Om forvaltningen
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et spændende job i Danmarks største forvaltning, hvor opgaverne er mange, og den politiske bevågenhed er stor. Udover, at du bliver en del BUF IT-drift, bliver du også en del af Administrativt Ressourcecenter, hvor du får ca. 250 dygtige kollegaer, der beskæftiger sig med budget, kapacitet, administration, it og meget mere. Børne- og Ungdomsforvaltningen driver og udvikler dagtilbud, skoler, fritids-, og specialtilbud og med omkring 18.000 ansatte er vi Danmarks største forvaltning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2025 eller snarest herefter.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stine Palsgård på 23 30 96 06.

Søg via linket senest fredag den 6. juni 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 25 og 26.

Log ind