Har du lyst til at dykke ned i Epic’s Chronicles-database og udtrække værdi fra store mængder af data? Kan du skrive avancerede SQL-scripts og navigere i Epic’s data-modeller uden at miste overblikket? Vil du være med til at optimere behandlingen af patienter i Østdanmark, og har du sans for sundhedsdata? Så er du måske vores nye kollega i SP Sundhedsdata. Dine kommende kolleger har rigtig godt styr på programmering og udvikling af dataløsninger til hospitalerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Med dit kendskab til Chronicles og kompleks SQL optimering kan vi sammen sikre intuitive dataløsninger til gavn for patientbehandlingen.
Dette job er for dig, der synes, det er sjovt at:
- Optimere komplekse queries i et miljø, hvor standard SQL sjældent rækker
- Omsætte Chronicles-datamodeller (og de tilhørende Clarity/Caboodle-lag) til brugbare analyser
- Udfordre datakvalitet og finde mønstre i sundhedsdata, der spænder fra journalnotater til administrative registreringer
- Arbejde i spændingsfeltet mellem klinikere, Epic-specialister og BI-folk, og som faktisk synes det er fedt, når tingene bliver rigtigt tekniske
Din kommende hverdag Du vil indgå i en sektion på ca. 20 kolleger, der står for udvikling, vedligehold og implementering af business intelligence-løsninger samt leverancer af forskningsdata. Sektionen består af mange forskellige profiler, der strækker sig fra personer med klinisk baggrund til samfundsfagligt uddannede og ingeniører. Vi har derudover et tæt samarbejde med sundhedsfaglige eksperter der typisk vil være repræsentanter fra hospitalerne.
Om dig Vi forventer, at du:
- har solid erfaring med SQL (T-SQL eller lignende) og gerne komplekse joins, views og performance-optimering
- har kendskab til Chronicles’ særlige logik og datastruktur (du skal kunne lide at arbejde i et system, der ikke altid følger normale relationelle databasedogmer)
- ikke bliver skræmt af at læse Epic-dokumentation eller deltage i detaljerede designmøder om datamodeller
- kan gennemskue hvordan sundhedsdata flyder gennem Epic (Chronicles → Clarity → Caboodle → rapportering)
Vi tilbyder - Mulighed for at nørde sundhedsdata på højt niveau med Epic som platform
- Adgang til unikke datasæt i et af Danmarks største sundhedssystemer
- Et miljø hvor du får lov til at fordybe dig, men hvor dine løsninger også får reel betydning for patientbehandling og drift
Ansættelsesforhold Du bliver tilknyttet sektionen SP Sundhedsdata, som er en del af Dataenheden i Region Hovedstaden.
Løn- og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Dit ansættelsessted vil være på vores kontor på Borgervænget 5, 2100 København Ø.
Forventet startdato er den 1. november 2025.
Ansøgningsfrist Vi afholder samtaler løbende i oktober, så send din ansøgning og relevante bilag senest den 15. oktober 2025.