Er du interesseret i at spille en aktiv og central rolle i implementeringen af den tunge brigade i Hæren? Ser du dig selv i en spændende hverdag fyldt med planlægning og koordination i implementering på tværs af forskellige fagligheder, specialer, styrelser og kommandoer i Forsvarsministeriets koncern? Så håber vi, at du søger stillingen ved Forsvarskommandoens Landdomæneafdeling som programplanlægger med særligt fokus på personelressourcen. Om os Landdomæneafdelingen er en del af Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab, der blandt andet har til opgave, at implementere det politiske topprojekt med en dansk tung brigade. Den tunge brigade vil blive en højteknologisk, moderne og meget slagkraftig kapacitet, som er vigtig for Danmark og som tillige kan indsættes i rammen af NATO til forsvaret af alliancen. Der er tale om den største materielinvestering i Forsvaret i nyere tid, med betydelig politisk bevågenhed.
Programorganisationen løser i den forbindelse en bredspektret portefølje af opgaver, herunder planlægning, styring og koordination af indfasningen af de mange forskellige og komplekse kapaciteter, der udgør den tunge brigade.
Du vil blive en del af koordinationselementet i Landdomæneafdelingen (LAN3). Hos LAN3, som i det øvrige program, er vi afhængige af et godt og smidigt samarbejde, med såvel interne som eksterne interessenter og samarbejdsparter inden for Forsvarsministeriets koncern og Forsvarskommandoens område. Faglighed og gode samarbejdsevner, er derfor i højsædet og vi stiller høje krav til os selv.
Vi er en kombination af civile og militære medarbejdere, der på kryds og tværs har erfaringer fra både civile og militære stillinger i alle de mulige kombinationer. Vi spænder bredt og bruger hinandens ekspertise, til at få hverdagen og implementeringen til at spille sammen. Vores kontor er kendetegnet ved en god og uformel tone, med fokus på resultater og plads til humor.
Programplanen består af en række projekter og delprojekter, med leverancer på materiel, etablissement og personale inden for den afsatte økonomi. Programplanen er det primære styringsredskab for, at kunne levere den tunge brigade til Hæren gennem opnåelse af en række operative milepæle.
Der er selvsagt ikke meget ved et militær, bestående af materiel og bygninger, hvis ikke det også er fyldt med mennesker der giver det liv.
Din primære rolle på kontoret og i gruppen, er at være primus motor, for de tværgående opgaver og sørge for, at administrerer tilvæksten af personel, uddannelsesbehovs koordination og koordination generelt.
Vi arbejder for, at alle tomme sæder i infanterikampkøretøjerne er fyldte. Du skal derfor kunne betjene en bred og forskelligartet kreds af modtagere og bevare overblikket – også når det går hurtigt.
Du kommer ind i billedet på et spændende tidspunkt, hvor programmet netop har færdiggjort den grove planlægning og nu er begyndt at eksekvere opbygningen af den tunge brigade.
Forsvaret sætter en ære i, at udvikle sine medarbejdere og der er derfor gode muligheder for faglig kompetenceudvikling i samarbejde med kollegaer og chef.
Om stillingen Du vil få ansvaret for en bred vifte af opgaver i denne stilling og der vil samtidig være plads til, at du selv påvirker stillingsindholdet.
Din primære arbejdsopgave. vil være som sagsbehandler på personelområdet.
Som en del af dette, vil du skulle behandle værnepligtsområdet, både internt i Brigadekoncernprogrammet og mellem os og det parallelle Værnepligtsprogram.
Opgaverne vil være, at skabe og holde overblik over personelressourcen i opbygningen af den tunge brigade. Der vil ganske givet skulle skabes løsninger på geografiske ubalancer, rekrutteringsudfordringer, personalejuridiske problemstillinger og lignende personelorienterede emner. Men du skal heldigvis ikke løse dem på egen hånd, idet at du hovedsageligt skal stå for, at facilitetere, at eksperter bringes i et samarbejde.
I forbindelse med de nævnte opgaver, er det også vigtigt, at have et blik for det økonomiske aspekt.
Som ansvarlig sagsbehandler, forventes du, at kunne identificere og formidle relevante løsninger, samt tydeliggøre de bagvedliggende udfordringer. Der vil derfor indgå en del produktion af mødematerialer, notater og beslutningsoplæg, der både kan være i tekst og visuelle produkter.
Stillingen indeholder bidrag til ledelsesbetjening, programplanlægning og –styring, samt andre ad-hoc opgaver.
Stillingen omfatter tæt kontakt til programmets projektledere, programdirektøren og til samarbejdspartnere, herunder Forsvarsministeriets departement, Forsvarets øverste ledelse, Hæren, øvrige dele af Udviklings- og Planlægningsstaben, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, samt kommandoerne for ejendomme og personale.
Stillingen har i udgangspunktet fast tjenestested i Karup, med mulighed for hjemarbejdsdage efter aftale.
Om dig Som person sætter du pris på en omskiftelig hverdag, hvor din evne til at styre og bringe din høje faglighed i spil, er væsentlig for, at have et tværgående overblik i forbindelse med programmets fremdrift. Derudover har du gode IT-brugerkompetencer, som bruger af Microsoft Excel og PowerPoint.
Vi forventer, at du kan se dig selv i flere af følgende punkter som følger med stillingen:
- Erfaring med tværgående koordination af komplicerede opgaver
- Kan løse problemer gennem inddragelse af andre.
- Evner flere bolde i luften samtidig.
- Er en udpræget holdspiller og trives i relationer med andre.
- Har gode skriftlige og mundtlige fremstillingsevner.
- Kan gennemskue komplicerede processer og vise vejen.
- Evner at tænke kritisk over information og have øje for afhængigheder.
- Kan tage ved lære af erfaringer og omsætte læring til effekt.
- Kan tage ejerskab for eget specialistområde og evner at guide andre inden for det.
Herudover ønsker vi os at du har:
- Erfaring med program-, portefølje- og/eller projektstyring.
- Erfaring med personelområdet, herunder de økonomiske aspekter (løn).
- Kendskab til- eller erfaring med programplanlægning og ledelsesbetjening på højt niveau.
- Erfaring eller kendskab til Forsvarets område.
Hos koordinationselementet i Landdomæneafdelingen er vi fuldt bevidste om, at vi søger ”enhjørninger”; mennesker der kan det hele – og samtidig søger offentligt lønnede jobs. Det er derfor vigtigt for os at understrege, at hvis dine kompetencer inkluderer solide koordinationsevner og en grad af talforståelse, så er vi klar til at lære dig resten.
Rollen er på nogle områder ikke på forhånd tydeligt defineret, hvilket vil betyde oplæring af rette kandidat, samt mulighed for at gøre rollen og ansvarsområdet dit eget.
Har du lysten og viljen til at lære og ønsker du at gå i dybden med vores komplekse organisation? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Karup J.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Peter Faurholt-Nielsen ved Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab på telefon 4013 1733.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 2. juni 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 24.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSKOMMANDOEN
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk