Kontorchef til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Kontor for Jura

fuldtid
Kontorchef til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets Kontor for Jura
  • Klima- og energiministeriets departement
  • Holms kanal 20, 1060 København K
Lige nu har du en unik mulighed for at stå i spidsen for vores Kontor for Jura. Vi søger efter dig, som kan drive teamet frem og finde konstruktive og holdbare juridiske løsninger i krydsfeltet mellem politik og jura på et område, der har stor offentlig og politisk bevågenhed.

Har du forståelse for Slotsholmen og dens processer, politisk flair og stærke samarbejds- og lederevner, så er du måske vores nye Kontorchef for Kontor for Jura.



Dit ansvar

Som kontorchef bliver du leder for ti medarbejdere, fordelt på to teams: Aktindsigter og Lovgivning og politik. Kontoret behandler ministeriets aktindsigter og rådgiver minister, direktion og fagkontorer om bl.a. lovgivningsprocessen, ministeriets lovgivning, statsret, forvaltningsret og EU-ret.

Vi arbejder for at skabe et stærkt samspil mellem jura og politikudvikling og sikre robuste og fremsynede grønne løsninger. Du får ansvaret for at sikre juridisk kvalitet i lovforberedende arbejde, ministerbetjening og konkret sagsbehandling og for at skabe løsninger i krydsfeltet mellem jura og politik.



Du motiveres af at være en nærværende leder og at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger

Vi søger en Kontorchef, der kan skabe trivsel, retning og resultater. Du kommer til at stå i spidsen for husets juridiske rådgivning, hvilket spænder bredt indenfor mange forskellige komplicerede juridiske discipliner, hvorfor kvalitet af arbejdet er i højsædet.

Du vil få en dagligdag, der er præget af at være tæt på, hvor beslutningerne træffes. Du skal som person være god til at tage initiativ og kunne planlægge og gennemføre dine opgaver selvstændigt såvel som i samarbejde med andre.

Du er særligt kendetegnet ved:

  • at tænke langsigtet og tør udfordre det bestående
  • høj faglighed, ønsket om at sikre skarpe beslutningsgrundlag og den bedste betjening af ministeren
  • hurtigt at kan tilegne dig ministeriets faglige, juridiske og teknisk svære områder
  • stærke strategiske perspektiver og evner at se sammenhængen på tværs af de mange sektorområder
  • erfaring med politiske processer, politiske forhandlingsforløb og klima-, energi- og forsyningsområdet vil være en fordel
  • du har ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation, gerne i et departement eller en styrelse
  • en konstruktiv og værdiskabende samarbejdspartner og problemløser.


Du kan se frem til:

  • en central lederstilling i et politisk miljø med stor offentlig bevågenhed
  • et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder
  • et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau
  • centralt fokus på ledelsesudvikling
  • dygtige og ligefremme kolleger med drive og gå-på-mod.


Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er i lr. 37 og besættes på åremål med et samlet lønniveau, der afspejler stillingsindhold og -ansvar. Ansættelsesområdet er Klima, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.



Vil du vide mere?

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til:

  • Kontorchef for HR, Jesper Fersløv Andersen, +45 61 97 90 07.
Send din ansøgning og CV, så vi har det senest d. 12. september 2025. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansættelse i en chefstilling i ministeriet forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at sikkerhedsgodkendelsen kan opretholdes under hele ansættelsen.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Dog er det en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.



Log ind