Kapacitetsmanager for Operativ Dronekapacitet og Autonome Systemer

fuldtid
Kapacitetsmanager for Operativ Dronekapacitet og Autonome Systemer
  • Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
  • Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
Kapacitetsmanager for Operative Dronekapacitet og Autonome Systemer

Vil du være den drivende kraft for udviklingen og anskaffelsen af maritime droner, og har du lyst til at blive Kapacitetsmanager for Operativ Dronekapacitet og Autonome Systemer.

Om os

Kapacitetscenter Operativ Dronekapacitet og Autonome Systemer er en nyoprettet sektion under joint GEOMETOC Support center i den Maritime Kapacitet, hvor Operativ Dronekapacitet og Autonome Systemer skal være omdrejningspunktet for udvælgelse, indkøb og løbende opdatering af droner.

Joint GEOMETOC Support Centre er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen. GEOMETOC består af en række specialiserede medarbejdere, herunder IT specialister, ingeniører, oceanografer og geofysikere fordelt på to sektioner: Geospatial sektion og Meteorologisk og oceanografisk sektion. GEOMETOC indeholder også National Geospatial Officer.

Derudover er der en forestående omorganisering i gang hvor joint GEOMETOC kommer til at få områderne MCM og undervandsystemer samt ASW og mindre våben under sig.

Om stillingen

Vi søger en engageret medarbejder, der kan drive indkøbsprocesser og implementering af overflade og undervandsdroner i et maritimt domæne.

Stillingen kræver en innovativ og strategisk tilgang til teknologi samtidig med, at du fungerer som bindeled mellem Forsvaret som kunde, leverandører og alle de andre interessenter og ressourcer, der driver innovation og udvikling på området.

Ud over det udviklingsprægede aspekt i stillingen, er der behov for at du kan lede og styre vejen fra idé til løsning, samt have øje for de detaljer, der skal sikre at de valgte løsninger kan fungere og driftes i et militært og operativt miljø. Dette sker i tæt samarbejde med alle Forsvarsministeriet Materiel- og indkøbsstyrelses ressourcer.

Stillingen er nyoprettet, hvilket giver dig mulighed for at forme stillingens indhold og funktion i overensstemmelse med dine kompetencer og ideer samt de relevante samarbejdsflader både internt og eksternt i organisationen.

Om dig

Du har en maritim baggrund - gerne i sømilitært regi - og du har videreuddannet dig til akademisk niveau.

Du har arbejdet med og forståelse for teknologi, og du har de analytiske evner til at se teknologien anvendt i en praktisk ramme.

Du har en højt udviklet samarbejdsevne, der gør dig i stand til at agere resultatorienteret med alle de ressourcer og kompetencer, der indgår i din opgaveløsning, og du arbejder dedikeret med din kommunikation til medarbejdere i alle lag omkring dig.

Du har haft tilstrækkelig praktisk berøring med en større virksomheds- eller koncerns økonomi- og indkøbsprincipper, der gør dig i stand til at styre opgaven ud fra et helhedsprincip.

Du er grundlæggende nysgerrig på opgaven og alle de aspekter, der indgår i den. Du ser mulighederne og arbejder dedikeret med at opnå de løsninger, der efterspørges. Du kan arbejde konstruktivt med de udfordringer, der opstår i opgaven, og du kan lede dine tildelte ressourcer og kompetencer i alle de afledte situationer, der opstår i anskaffelsesprocessen af ny teknologi til Forsvaret.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Lønne Christiansen på telefon 3034 0599.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 21.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre

Log ind