Interesserer du dig for kulturpolitik, og har du lyst til at arbejde med juridiske opgaver i et departement? Så er det måske dig, vi leder efter. Kulturministeriets departement søger en studentermedhjælper på jurastudiet til at arbejde med kultur, klagesager, ministerbetjening, aktindsigter og borgerhenvendelser. Om jobbet I jobbet vil du få opgaver inden for klagesager, bygningsfredning, ministerbetjening, aktindsigter, borgerhenvendelser og diverse andre opgaver. Opgaverne vil variere, så du vil få et godt indblik i sagsgangene i departementet og bruge forvaltningsret, offentligret og lære om ministerbetjening i et departement.
Stillingen er i kontorerne, der arbejder med kulturarv – museer, bygningsfredning, fredninger, UNESCO verdensarv, biblioteker og arkiver.
Som studentermedhjælper vil du bl.a. bidrage til følgende opgaver:
- Foretage sagsskridt i klagesager som rekursinstans i bygningsfredningssager m.v., fx sende sager i partshøring.
- Udarbejde afgørelsesudkast til klagesager.
- Fremfinde materiale til aktindsigtssager, foretage indledende juridiske vurderinger og lave udkast til afgørelser
- Foretage indledende juridiske vurderinger af forskellige problemstillinger inden for fagområdet
- Mødesager, udpegninger, beskikkelsessager og lign.
- Besvarelse af borgerhenvendelser
- Ministersager
- Praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med møder, konferencer mv.
- Bistand til revision af love og bekendtgørelser
Jobbet er selvstændigt og afvekslende i et godt og uformelt miljø.
Du vil få et godt indblik i arbejdet i et departement, og du vil få mulighed for at bruge jura i praksis. Det er ikke et krav, at du kan de nævnte opgaver i forvejen, der vil blive sørget for en oplæring. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på opgaverne og klar på at give det dit bedste bud. Du vil som en del af din ansættelse i departementet kunne sparre med andre studentermedhjælpere samt med medarbejdere i kontoret.
Om dig Vi forventer, at du er i gang med jurastudiet, hvor du har eller har haft forvaltningsret. Det er et krav, at du er aktivt studerende.
Der vil ved besættelse af stillingen blive lagt vægt på egenskaber som selvstændighed, ansvarlighed, fleksibilitet, og at du er samarbejdsorienteret og trives med en uformel omgangstone. Vi forventer derudover, at du kan udvise højt fagligt niveau, herunder at du er god til at formulere dig skriftligt og flydende.
Kulturministeriet som arbejdsplads Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.
Vi prioriterer din udvikling Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder.
Ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst i staten. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer pr. uge og tilrettelægges, så det passer til dit studie.
Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.
Forventet tiltræden er hurtigst muligt og senest 1. oktober 2025.
Vil du vide mere? Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte kontorchef Helene Nordborg Kiær på telefon 61 39 35 37 eller mail hnki@kum.dk.
Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-Partner Johanne Espholm på telefon 21841916 eller på mail idje@kum.dk.
Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.
Send os din ansøgning Du kan sende din ansøgning via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.
Ansøgningsfristen er
søndag den 17 august. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 34.
Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold mm. opfordres til at søge.