Ja, den er god nok. Verdens bedste job ledigt i unigt, selvejende børnehus i Vanløse
Vi søger en pædagog 35-37 timer til vores børnehave med start så hurtigst muligt. Nyuddannede er også meget velkomne til at søge stillingen.
Vi er et hyggeligt lille børnehus hvor alle kender hinanden. Vi har en god og varm atmosfære, som vi møder børn og forældre med hver dag. De fleste i personalegruppen har været her i over 7 år.
Vi holder til i hyggelige rammer med ca. 40 børnehavebørn og 12-13 vuggestuebørn i et lille hus med højt til loftet og en dejlig grøn legeplads.
Vi er 6 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter, 1 medhjælper, 1 køkkenassistent og 1 leder. Vores leder er tæt på praksis og hjælper hver uge med både børn og faglige input.
Vi er i gang med en spændende proces, hvor vi arbejder struktureret med årshjul, måneds- og ugeplan. Derudover arbejder vi med den voksnes position ved leg og aktivitet.
Vi glæder os til at få en dygtig, engageret og nysgerrig kollega, der ikke er bange for at undre sig eller være i tvivl. En kollega der lige som os ønsker at dygtiggøre sig og deltage aktivt, når vi får nye faglige oplæg og input.
Vi håber på en kollega der vil være med til at skabe tryghed og være nærværende med børnene. Vi ønsker os en kreativ og tydelig kollega, der gerne vil sætte spor og er god til at formulere sig mundtligt og skriftligt.
Har vi gjort dig interesseret så ring eller skriv til vores leder
Jakob Landgren på 4054-6801 eller post@dybendalasyl.dk
Vi glæder os til at høre fra dig
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og du høre kun fra os, hvis vi vælger at indkalde dig