IT-support elev til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i Odense

fuldtid
IT-support elev til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i Odense
  • Region Midtjylland
  • 5230 Odense
Brænder du for at yde en professionel brugersupport til dine kollegaer? 

Vi søger en IT-support elev til en spændende arbejdsplads med varierende arbejdsopgaver og gode kollegaer, hvor du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på dine egne opgaver.

 

Hos Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er IT en afgørende del af den daglige drift og vækst. Som IT-support elev vil du arbejde med en bred vifte af IT-opgaver og teknologiske løsninger, der direkte understøtter vores områder og sikrer en optimal hverdag for dine kollegaer på både kontorerne og hos bruger i hele landet. 

 

It-support med stort kundefokus  
Som IT-supportelev hos Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut bliver du en vigtig del af vores supportteam, hvor vi hjælper kollegaer og eksterne samarbejdspartnere med deres IT-udfordringer i en travl og meningsfuld hverdag. 
Du vil yde teknisk support på vores løsninger – både via telefon i vores callcenter, ved personlig henvendelse og gennem sagsbehandling i vores supportsystem. 

Du bliver en del af et mindre, dedikeret team, hvor vi arbejder tæt sammen og løser alt fra simple brugerhenvendelser til mere tekniske opgaver. Vi står også for administration af brugerrettigheder, og du vil få god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem hands-on erfaring med 1. og 2. level support. 

 

Dine primære opgaver
Som IT-supportelev får du en hverdag med masser af praktiske og alsidige opgaver som fx.

  • Arbejde med brugerhenvendelser via supportsystem, hvor du hjælper kolleger med alt fra loginproblemer til udskiftning af udstyr 
  • Klargøring og installation af pc’er, telefoner, skærme og andet udstyr 
  • Lære at fejlsøge og løse tekniske problemer – både fra skrivebordet og ude hos brugerne på de enkelte lokationer 
  • Få forståelse for, hvordan vi registrerer, udleverer og administrerer hardware 
  • Fejlsøgning og løsning af hardware- og softwareproblemer
  • Udarbejdelse af vejledninger
  • IT sikkerhedsaktiviteter 

Da vi er en del af Region Midtjylland, vil du som IT-supportelev få samarbejde og netværk med regionens IT-afdelinger og øvrige IT-elever.
Du får gradvist mere ansvar, og vi sørger for, at du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i takt med, at du bliver mere selvkørende. 

  

Vi tilbyder
Godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og faglige udfordringer.  
Du vil i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut få en lærerig elevtid, hvor du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i en moderne organisation. Du får tildelt egne opgaver og har samtidigt fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du altid kan sparre med. 

 
Vi forestiller os, at du
• Er proaktiv, løsningsorienteret og går systematisk til værks – også når løsningen ikke er åbenlys
• Arbejder selvstændigt og trives med at være virksomhedens interne specialist, hvor du selv aktivt opsøger viden og løsninger
• Trives med en varieret hverdag, hvor du selvstændigt prioriterer opgaver og følger dem helt til dørs
• Møder kollegaer og brugere med empati, tålmodighed og godt humør – også når tempoet er højt
• Taler og forstår dansk
• Gerne har noget erhvervserfaring eller en moden tilgang til arbejdslivet – måske har du prøvet noget andet før, og er nu klar til en ny retning

 

Opstart er hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige og indkalder til samtale løbende. 
For at komme i betragtning til elevstillingen, skal du have bestået grundforløb 2 (GF2) med speciale som IT-supporter. 
Arbejdsstedet er Odense (Forskerparken nær SDU). Du skal regne med nogen rejseaktivitet i forbindelse med møder og hjælp med eksterne og kontakt til kolleger til vores øvrige lokationer i Aalborg, Aarhus N,  eller København.
Hvis du har lyst til at høre  mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Marianne Lund Poulsen på tlf. 3033 1696 eller digitaliseringschef Michael Dyhr Thomsen på tlf. 2488 5365.  

Send os hurtigst muligt din ansøgning og CV og evt. andre relevante dokumenter via vores online system. Vi glæder os til at byde dig velkommen! 


Om Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut
Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut blev oprettet den 1. januar 2025, og vi arbejder sammen med sundhedsvæsenet for, at patienter får udredning og behandling af høj og ensartet kvalitet i hele patientforløbet, og at alle får mest mulig sundhed for vores ressourcer. 

I fællesskab udvikler vi kvaliteten i sundhedsvæsenet primært gennem tre faglige indsatsområder: 

  • Kliniske retningslinjer fungerer som beslutningsstøtte for sundhedspersonale og har tilformål at fremme høj kvalitet og reducere uhensigtsmæssige forskelle i patientforløb
  • Vurderinger af behandlingsformer og sundhedsteknologi sigter mod at optimere ressourceudnyttelsen ved at frigøre arbejdskraft og fjerne behandling, der ikke giver tilstrækkelig værdi
  • Kliniske kvalitetsdatabaser der anvendes til at monitorere og udvikle kvaliteten på tværs af landet, med henblik på at identificere forbedringsområder og fremme høj og ensartet kvalitet 
  • Håndtering af utilsigtede hændelser er med til at skabe læring i sundhedsvæsenet. SundK har i maj 2025 overtaget ansvaret for Dansk Patientsikkerhedsdatabase

 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

 

Log ind