IT-medarbejder/IT-supporter til U/NORD

fuldtid
IT-medarbejder/IT-supporter til U/NORD
  • U/NORD - Peder Oxes Alle
  • Peder Oxes Alle 4, 3400 Hillerød
Vil du være med til at sikre, at elever/kursister og medarbejdere på U/NORD får den bedst mulige digitale oplevelse? Så er du måske vores nye IT-medarbejder/IT-supporter.

Om stillingen
Som IT-medarbejder/IT-supporter bliver du en del af vores IT-team, der har ansvaret for at drifte, vedligeholde og udvikle de digitale løsninger på tværs af U/NORD’s uddannelsescentre. Dine opgaver spænder fra daglig support af brugere til deltagelse i projekter, der understøtter skolens digitale udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • 1st og 2nd level support til medarbejdere og elever/kursister
  • Opsætning og vedligeholdelse af computere, printere og AV-udstyr
  • Brugeradministration
  • Fejlfinding på hardware, software og netværk
  • Deltagelse i IT-projekter og implementering af nye løsninger
  • Dokumentation og videndeling i teamet
Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant IT-uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling
  • Er serviceminded og trives med at hjælpe andre
  • Har erfaring med Microsoft 365, Windows, netværk og gerne også AV-løsninger
  • Arbejder struktureret og kan håndtere flere opgaver på én gang
  • Kan kommunikere klart og tydeligt – også til ikke-tekniske brugere
Vi tilbyder

  • Et spændende og varieret job i en uddannelsesinstitution i udvikling
  • Gode kolleger i et engageret IT-team
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Fleksible arbejdsforhold og en arbejdsplads med fokus på trivsel
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Vil du vide mere ….
om stillingen er du velkommen til at kontakte IT-Chef Henrik Faaborg på telefon 40170797. Du kan også læse om U/NORD på www.unord.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-s) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere. Indplacering i løngruppe afhænger af uddannelse og erfaring.

Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Dit primære tjenstested vil være Peder Oxes Alle 4 i Hillerød, derudover må det forventes at arbejdet kan udføres på skolens øvrige adresser.

Det er et krav for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.

U/NORD er en røgfri skole, da vi ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø.

Er du interesseret?
Så send en ansøgning og CV, evt. vedlagt eksamensbevis og andre relevante bilag senest den 4. maj 2026. Stillingen søges via linket i annoncen.

Log ind