Har du stærke IT-kompetencer, evnen og lysten til at koordinere? Synes du, at det kunne være spændende at bringe disse kompetencer i spil i arbejdet med udvikling af automatiseret overvågning af smitsomme sygdomme sammen med engagerede kolleger i et tværfagligt og internationalt miljø? Så er du måske vores nye kollega. Om jobbet Du vil blive en del af et beredskab, hvor to dage sjældent er ens. Dine opgaver vil være af vekslende karakter og bære præg af både nyudvikling, re-design og drift af overvågningssystemet. Ud over de andre teams i afdelingen vil du også have kontakt med IT-funktionen på SSI samt vores leverandører. Efter ca. tre måneder vil du indgå i en drift-vagt inden for SSIs normale åbningstid. Drift-vagtholdet har ansvaret for, at den daglige afvikling følger planen og afvigelser dokumenteres. Samlet kommer du til at arbejde i krydsfeltet mellem udvikling, drift og arkitekturfornyelse inden for et epidemiologisk fagområde.
Der er tale om en stilling med en række forskellige opgaver og en bred intern berøringsflade. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Design og optimering af databasearkitektur og integrationer
- Udvikling af Stored Procedures i SQL
- Bidrage til udbygning af test og deployment processer
- Procesoptimering
- Implementering af data-acces lag
- Udviklingsopgaver (vi anvender flere forskellige sprog bl.a. SQL, c#, Python)
- Delvis koordination i teamet
Om dig Du har en akademisk uddannelse, gerne inden for IT, eller en anden relevant uddannelse. Det er endvidere vigtigt, at du har både evner og interesse for at arbejde med koordinering og planlægning af opgaver og mindre projekter inden for teamet.
For at varetage stillingen, er det vigtigt, at du kan nikke genkendende til nedenstående:
- Du har et koordinationspotentiale, du gerne vil udnytte
- Arkitektur erfaring med design og re-design bl.a. af databaser
- Du samler tråde mellem forskellige processer og faglige arbejdsområder
- Du er proaktiv ift. at skabe fremdrift i arbejdsprocesser på tværs af teamet
- Det vil være en fordel hvis du har Linux erfaring med i bagagen
- Du er en god formidler og kan formulere dig klart og enkelt – både skriftligt og mundtligt, og både på dansk og engelsk
Vi tilbyder Du får et spændende job, hvor du kan gøre en forskel i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektionssygdomme, med masser af udviklingsmuligheder, godt humør og gode kolleger, som prioriterer socialt samvær.
Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde, afhængigt af arbejdsopgaver.
SSI har egen idrætsforening og personaleforening, som begge tilbyder en bred vifte af aktiviteter. Vi er centralt beliggende i København med nem adgang til offentlig transport samt gode parkeringsmuligheder.
Om os Afdeling for Data Integration og Analyse (DIAS) er en del af infektionsberedskabet på Statens Serum institut (SSI), der har ansvaret for at drive den nationale mikrobiologiske database (MiBa). Vi varetager bl.a. datahåndtering for smitsomme sygdomme i tæt samarbejde med de øvrige afdelinger på SSI, herunder drift og udvikling af den digitale infektions– og vaccinationsovervågning. Derudover indgår vi i nationale- og internationale IT -udviklingsprojekter i samarbejde med blandt andet Sundhedsdatastyrelsen og de 5 regioner.
Vi indhenter, tilrettelægger, analyserer og formidler de centrale data, der bruges i overvågningen af omkring 100 infektionssygdomme, herunder covid-19. Vi er i proces med automatisering af overvågningen og digital transformation ift. anvendelse og visualisering af disse data.
DIAS har ca. 40 ansatte med sundhedsfaglig-, akademisk- og IT-baggrund.
Lyder jobbet som noget for dig? Send os dit CV, ansøgning og eksamensbevis. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os på en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 36.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen, skal du grundet ferie, kontakte en kollega, sektionsleder Bettina Heinesen på tlf. 32683662. Du kan også læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.
Dine ansættelsesvilkår Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Vi ser frem til at høre fra dig.