Vi søger en ny kollega til udvidelse af vores It-rejsehold, som pt. består af syv passionerede it-medarbejdere fordelt i hele landet, hvor du kan blive den ottende mand på holdet. Lyder det spændende? Så læs mere her. Om jobbet Som it-medarbejder på it-rejseholdet, vil du være en del af Center for IT og Digitaliserings (CID) it-service enhed, som har ansvaret for drift, vedligeholdelse, teknisk support af it-systemerne og brugeradministration.
It-rejseholdet består pt. af syv passionerede medarbejdere, der i tæt kontakt med kollegerne i It-service, løser tildelte opgaver på kriminalforsorgens matrikler over hele landet.
I stillingen som medarbejder på it-rejseholdet vil man som udgangspunkt løse onsite supportopgaver i den sydvestlige del af Sjælland, men man vil kunne blive tildelt opgaver i de andre områder ved ferie, sygdom mv.
Medarbejdere på it-rejseholdet kører som udgangspunkt ud fra egen bopæl og der bliver stillet en tjenestebil til rådighed. Størstedelen af arbejdstiden vil foregå på kriminalforsorgens matrikler i det pågældende område, således at lokalkendskab opbygges og vedligeholdes.
Dine opgaver består bl.a. af:
- Yde support på standardarbejdsplads, netværksprintere, telefoni og kontantløst fængsel
- Opstille, konfigurere og tilslutte standard it-udstyr
- Administrere det fysiske netværk f.eks. patche krydsfelt og fysisk håndtere aktive netværkskomponenter
- Indgå i tværgående projektrelaterede arbejdsopgaver f.eks. i forbindelse med udskiftninger af it-udstyr
- Sikre, at onsite-opgaverne løses og dokumenteres efter CID’s gældende retningslinjer
- Support af SK-nettet, som kræver fysisk tilstedeværelse på institutionen
- Opbygge/vedligeholde lokalkendskab til institutionerne inden for et geografisk område. I dette tilfælde Midt-, Syd- og Vestsjælland
- Bistå CID’s Servicedesk i spidsbelastninger og i sommerferie-perioder om nødvendigt
- Koordinere specielle og hastende opgaver af enhver art
Særlige opgaver omkring support af kriminalforsorgens fodlænkesystem (IOK):
- Support af IOK og systemets brugere, herunder hjælp til opsætning af nyt udstyr
- Håndtering af fejlmeldinger og bestillinger af udstyr
- Administration af udstyr pr. institution
- Brugeroprettelse
- Indgå i bagvagtsordning der dækker hele døgnet i en uge af gangen, i aftalte rul med kollegerne på it-rejseholdet
Om dig Det forventes, at du:
- har erfaring med bruger-support
- er meget selvledende som distancemedarbejder
- har indsigt i Microsoft Desktop og styresystem
- har teknisk flair
- har erfaring med hardware-support
- har kendskab til netværksteknologi og kabling af netværksudstyr
Vi lægger vægt på, at du:
- har evnen til at arbejde struktureret og til at dokumentere, samt er god til at skabe overblik
- har evnen og lysten til at fejlsøge på ukendte problemer – og ser det som en udfordring
- er i besiddelse af et service-gen og stortrives med daglig kontakt med brugerne
- kan sætte dig i brugernes sted
- har erfaring med at arbejde med brugerhenvendelser i et sagsstyringssystem eller forstår nødvendigheden heraf
- har gode kommunikative evner og behersker dansk i skrift og tale
- har solide sociale kompetencer og holdånd
- har lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret it-organisation
- har interesse for og lyst til at arbejde med processer, herunder ITIL
Vi tilbyder Vi tilbyder et rigtigt spændende job i en organisation i rivende udvikling med masser af dygtige og engagerede kolleger. Vi er godt i gang med at opbygge og udvikle en faglig stærk it-organisation, der i tæt dialog med forretningen skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af kriminalforsorgens virksomhed.
Vi lægger vægt på, at vi er gode hver for sig, men sammen er vi bedst. Og selvom vi oftest har travlt og ikke altid kan forudse, hvordan en dag forløber, så stræber vi efter, at vores kompetencer vedligeholdes og udvikles.
Som it-rejseholdsmedarbejder får du en afvekslende arbejdsdag med en blanding af mere eller mindre forudsigelige opgaver og akutte opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats.
Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden, og hjælper hinanden, til vi i fælleskab er i mål med opgaven.
Vores hovedkontor er centralt beliggende på en attraktiv adresse midt i København, på det skønne Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer. Som it-rejseholdsmedarbejder vil man lejlighedsvis skulle møde på hovedkontoret i Strandgade, men man vil som udgangspunkt arbejde ud fra sin egen bopæl.
Lidt om os Stillingen er placeret i It-service, som er en del af Center for IT og Digitalisering, der er et af seks centre i Direktoratet for Kriminalforsorgen. I Center for IT og Digitalisering er vi ca. 100 medarbejdere fordelt på fire kontorer der arbejder med drift, support, udviklingsprojekter, databeskyttelse og informationssikkerhed samt systemforvaltning og vedligeholdelse.
It-service er et af de fire kontorer og består af en kontorchef, tre souschefer og ca. 35 medarbejdere, der sammen understøtter, udvikler og drifter kriminalforsorgens it-portefølje samt betjener ca. 5000 brugere over hele landet, på Færørene og i Grønland.
Du vil skulle samarbejde med kolleger på tværs af centret og resten af kriminalforsorgen. I det daglige vil du referere til souschefen for Service og Support, og du bliver en del af et team, som aktuelt består af syv kolleger med fokus på supportopgaver onsite.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er som udgangspunkt din egen bopæl, men det kan lejlighedsvis være nødvendigt at møde på Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 108, 1401 København K.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet kl. 8.00-16.00. Stillingen er omfattet af flextidsordning.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgning Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
søndag den 22. juni 2025, kl. 23:59.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Jacob Crone på telefon 7255 9441, eller pr. mail: jacob.crone@krfo.dk eller til Kontorchef Henning Thomsen på telefon 7255 9450, eller pr. mail: henning.thomsen@krfo.dk
Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.