Interesserer du dig for administration? Så er du måske vores nye kollega på TEC (barselsvikariat)

fuldtid
Interesserer du dig for administration? Så er du måske vores nye kollega på TEC (barselsvikariat)
  • Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg
  • Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg
Har du lyst til med din administrative understøttelse at gøre en forskel, så elever og kursister på TEC - Technical Education Copenhagen får et godt uddannelsesforløb? Så er muligheden lige her!

Hvert år sikrer TEC, at 25.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet med fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation.

Vi har mere end 30 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, EUX, 10. klasse, kurser og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte fordelt på 5 adresser i Storkøbenhavn.

På TEC bliver du en del af en hverdag med spændende opgaver og mange udfordringer, i tæt samarbejde med kompetente og engagerede kollegaer både i studieadministrationen og rundt om på TECs 5 adresser.


Din nye hverdag

Studieadministrationen er en del af administrationen på TEC. I studieadministrationen vil du få 26 engagerede kolleger, der i samarbejde administrerer grundforløb og hovedforløb på erhvervsuddannelserne/EUX samt på HTX. Vores vigtigste opgaver er planlægning og registrering af elever og kursister fra optagelse på en uddannelse til afslutning og eksamen. I enheden lægger vi vægt på samarbejde, trivsel og respekt for hinanden.

Hos os får du en afvekslende hverdag med spændende opgaver og faglige udfordringer i tæt samarbejde med ambitiøse og dedikerede kollegaer i studieadministrationen samt vejledere og undervisere på uddannelserne.



Hvad er dine arbejdsopgaver?

Som vores nye kollega, vil du primært arbejde med administration af erhvervsuddannelsens grundforløb, herunder GF2 EUX samt brobygnings- og introduktionselever. Opgaverne spænder bredt og omfatter både planlægning, administration og løbende understøttelse af elever, forældre og undervisere.

Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være:

  • Planlægning og koordinering af opstart for nye elever samt behandling af tilmeldinger og optag til grundforløbets 2. del EUX.
  • Administrativ sagsbehandling af elever på GF2 EUX samt brobygnings- og introduktionsforløb, primært i systemet Studie+.
  • Administration af Way2Go-elever, som varetages i leverandørplatformen Emini.
  • Indberetning af årselever, eksamensudtræk og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
  • Afslutning af elevernes forløb samt udarbejdelse af eksamensbeviser.


Vores forventninger til dig

Du har en relevant kontoruddannelse, administrationsbachelor eller tilsvarende baggrund. Du er god til at skabe relationer både internt og eksternt. Du motiveres af at få indflydelse på egen hverdag og af at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø.

Du kan have nogle års erfaring eller være nyuddannet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er servicemindet og arbejder struktureret.
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams.
  • Er tålmodig og god til at sætte dig i andres sted.
  • Kan skabe relationer, såvel internt som eksternt.
  • Er fleksibel og har forståelse for, at der er perioder med spidsbelastning.
  • Er fortrolig med IT og Office-pakken, herunder gerne superbruger i Excel.
Kendskab til erhvervsuddannelsesområdet er en fordel men ikke et krav.



Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat.

Stillingen er et vikariat på fuldtid med ansættelse snarest og frem til 28. februar 2027 evt. med mulighed for forlængelse.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Frederiksberg, som ligger tæt på offentlig transport og har gode parkeringsmuligheder.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.



Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, er vi meget nysgerrige på at høre om din motivation for at blive en del af vores team.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Søg via linket her på siden senest den 1. februar 2026.

Vi afholder samtaler den 4. februar 2026.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Ønsker du at vide mere om stillingen, hvordan det er at arbejde i vores team, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ninni Svendsen, tlf. 2545 3046.


Hvis du vil vide mere om TEC

Job på TEC kan du lære os bedre at kende.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Log ind