Indkøbs- og udbudsteamet

fuldtid
Indkøbs- og udbudsteamet
  • Silkeborg Kommune
  • Søvej 1, 8600 Silkeborg

- Gode udbud gør en forskel – vil du være med?

Vil du for arbejde med offentlige udbud og sikre indkøb, der skaber værdi for både organisation og borgere? Har du erfaring med udbud og lyst til at præge, hvordan vi arbejder med indkøb i Silkeborg Kommune? Så kan dette være jobbet for dig.

I Silkeborg Kommunes indkøbs- og udbudsteam arbejder ni engagerede kolleger med høj faglighed og stor energi. Teamet er en del af Analyse & Udvikling, hvor vi bl.a. arbejder med ledelsesbetjening, analyser og vækstpolitik. I teamet løser vi opgaver inden for udbud, tilbudsindhentning, kontraktstyring, jura, controlling, e-handel, analyse, rådgivning, support og projektledelse. Vi skaber fundamentet for gode indkøb og et velfungerende kontraktliv – til gavn for hele organisationen.

 

Stillingen
Du får en alsidig og selvstændig rolle i et fagligt stærkt team. Her driver du dine egne udbudsområder og bidrager aktivt til at udvikle kommunens udbuds- og indkøbspraksis. Du bliver tovholder på udvalgte udbud – både kommunens egne og via SKI og KomUdbud – og fungerer som en vigtig sparringspartner gennem hele processen: fra behovsafklaring til kontraktimplementering.


Dine arbejdsområder

Du får en central rolle med fokus på:

  • Planlægning og gennemførelse af udbud af varer og tjenesteydelser
  • Rådgivning om udbudsregler og kontraktforhold
  • Projektledelse af egne udbudsområder
  • Aktiv deltagelse i KomUdbud og samarbejdet omkring SKI
  • Dialog og samarbejde med fagområder, brugere og leverandører

 

Din profil
Erfaring fra en lignende stilling vil være en fordel, men med rette profil og indstilling vil du også kunne komme i betragtning. Du har gerne erfaring med projektledelse og at styre processen i komplekse opgaver. Det vigtigste er, at du har mod på opgaven og brænder for at lave udbud, der fungerer. 

Derudover lægger vi vægt på, at:

  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og tager ansvar for fremdrift i dine opgaver
  • Du har en analytisk og løsningsorienteret tilgang og skaber overblik i komplekse sammenhænge
  • Du kommunikerer klart og er god til at formidle komplekse forhold på en enkel måde
  • Du trives i samarbejdet med forskellige fagligheder og formår at engagere interessenter
  • Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og en samarbejdsorienteret kultur

 

Vi tilbyder dig

  • Et job med stor selvstændighed og mulighed for at sætte tydelige faglige aftryk
  • Et velfungerende og erfarent team, der deler viden og står sammen om opgaverne
  • Et stærkt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og fleksibilitet
  • Kompetenceudvikling, faglige netværk og relevante kurser
  • En central rolle i en organisation, hvor dit arbejde kan mærkes – både i hverdagen og på bundlinjen

Her får du både ansvar, indflydelse og mulighed for at arbejde med opgaver, der gør en reel forskel.

Ansættelse
Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. januar 2026 eller efter aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Endelig løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Vil du vide mere – eller skal vi tage en hurtig kop kaffe?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Søren Boisen, leder af indkøbs- og udbudsteamet – soren.boisen@silkeborg.dk / tlf. 20 59 83 69 eller Ida Bisballe Rasmussen, udbudsjurist – tlf. 21 44 35 26, hvis du vil høre om hverdagen i teamet.

Vi er også klar på at tage et kaffemøde, hvor du kan høre mere om stillingen og Silkeborg Kommune som arbejdsplads. Hvis du gerne vil til kaffe så kontakt Søren Boisen.

Læs mere om Silkeborg Kommune som arbejdsplads og sted at bo:
www.silkeborg.dk og www.silkeborgkalder.dk

Ansøgningsfrist: Torsdag den 20. november 2025. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. november 2025.

Send din ansøgning online – klik på Ansøg og vedhæft motiveret ansøgning, CV, eksamensbevis og relevante bilag.

Log ind