Administrativ medarbejder til vådområdeprojekter ved Naturstyrelsen Fyn

fuldtid
Administrativ medarbejder til vådområdeprojekter ved Naturstyrelsen Fyn
  • Naturstyrelsen, Fyn
  • Sollerupvej 24, 5600 Faaborg
I Naturstyrelsen står vi midt i en historisk satsning på natur og klima gennem Aftale om et Grønt Danmark. Vil du bidrage til dette med at understøtte gennemførelse af vådområdeprojekter og arbejde, der gavner både natur, klima og miljø? Brænder du for administration, samarbejde og grøn omstilling? Så er det dig, vi leder efter.

Opgaver og organisering
Du vil skulle være en del af arbejdet med den grønne arealomlægning i form af vådområdeprojekter til reduktion af udledning af hhv. kvælstof og CO2. Projektindsatsen sker helt overvejende på privatejede landbrugsjorde i samarbejde med kommuner, udtagningskonsulenter og jordfordelingsplanlæggere. Deltagelsen i projekterne er frivillig for lodsejerne.

Til dagligt vil du blive en del af vores projektteam, som arbejder med gennemførelse af vådområdeprojekter, men også skovrejsning og naturprojekter.

Vi har kontor i Sollerup ved Arreskov Sø nord for Faaborg. Vi er 22 medarbejdere i alt, heraf 17 på enhedskontoret som er organiseret i teams, og 5 skov- og naturteknikere fordelt på flere mødesteder inden for vores geografiske område. Ud over klima- og vådområdeprojekter arbejder vi også med arealforvaltning, arts- og vildtforvaltning og skovrejsning.

Vi har kontormæssigt fællesskab med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Fyn, så der samlet på kontoret i Sollerup er ca. 50 kollegaer.

Dine kerneopgaver
Du vil skulle arbejde med drift af midlertidigt ejede landbrugsejendomme, herunder:

  • Bortforpagtning af landbrugsarealer og
  • bygningsvedligeholdelse samt udstykning og salg af ejendomme.
Du skal understøtte enhedens projektledere, herunder bistå med delopgaver inden for gennemførelse af de enkelte projekter.

Du vil som koordinator for enhedens indsats inden for klima- og lavbundsprojekter skulle:

  • Være indgang for bestillinger og ansvarlig for koordinering af besvarelser til vores hovedkontor.
  • Styre enhedens økonomiopfølgning vedr. projekterne og målopfyldelse for enhedens bidrag til projektfremdrift og arbejdsprogram.
  • Løbende indmelde til GIS-systemer.
Din profil
Vi forventer, at du har erfaring med administrative opgaver. Du kan have bred uddannelsesmæssig baggrund inden for natur og miljø (f.eks. skov- og landskabsingeniør, biolog, agronom, forstkandidat, landskabsforvalter, PBA i jordbrug, ingeniør, cand.tech.soc.).

Derudover vil det være en fordel, at du i større eller mindre grad besidder følgende kompetencer:

  • Evner at finde en god balance i at kunne arbejde selvstændigt og trække på den samlede projektorganisation på effektiv vis.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner, som skal sættes i spil både ift. eksterne og interne samarbejdspartnere.
  • Forståelse for økonomi, tilskudsordninger og myndighedsprocesser.
  • Erfaring med GIS.
  • Erfaring med ejendomsdrift- og handel.
  • Kan navigere i en politisk styret organisation og agere professionelt som embedsmand.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling med engagerede og fagligt dygtige kollegaer samt en stor kontaktflade til kommuner og netværk i Naturstyrelsen. Vi har en flad struktur med kort vej mellem chef og medarbejdere. Stemningen er uhøjtidelig og omgangstonen er præget af både humor og respekt.

Hos os får du:

  • En grundig introduktion og gode rammer til at komme godt fra start.
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs af fag og landsdele.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem sparring, netværk og fagdage.
  • En fleksibel hverdag med stor selvstændighed og tillid, ansvar og balance som nøgleord.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Naturstyrelsen Fyn, Sollerupvej 24, 5600 Faaborg.

Der vil i et vist omfang være mulighed for at arbejde hjemmefra. Dette planlægges sammen med nærmeste leder, og sker under hensyntagen til samarbejdet med dine kolleger og opgavernes karakter.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil, og at du kan stille bil til rådighed.

Yderligere oplysninger
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skovrider Jakob Harrekilde Jensen på tlf. 41 78 20 43.

Du kan læse mere om Naturstyrelsen på naturstyrelsen.dk og om projekterne under ”Ny natur”.

Sådan søger du
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den
4. januar 2026.

Stillingen ønskes besat 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter. Der forventes afholdt samtaler den 14. januar 2026.





Log ind