TEC er en fremtrædende, veldrevet og ambitiøs erhvervsskole med mere end 20 erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium (H.C. Ørsted Gymnasiet), EUX, 10. klasse og kurser og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte. Hvert år sikrer TEC, at over 25.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet med fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation.
TEC tager med vores nye strategi 2024-2027 hånd om fremtiden.
Strategien er en ambition om at arbejde på en ny og mere værdibaseret måde med fokus på relationer til både eleverne, aftagerne og hinanden. Det meget vigtige arbejde har du mulighed for at blive en del af.
Et par af vores dygtige chefer har nemlig takket ja til nye udfordringer, en går på pension. Det betyder, at der lige nu er tre helt centrale chefstillinger ledige: Chef for Center for Elevsupport, chef for HR (CPO) og chef for økonomi.
Som en af TEC’s nye chefer bliver du mødt af rigtig dygtige og engagerede medarbejdere og kolleger, som med god grund er stolte af at arbejde på TEC. TEC er en arbejdsplads med både personlige og faglige udviklingsmuligheder.
TEC har fokus på at sikre en effektiv og koordineret stab, som løser kerneopgaver med høj kvalitet og skaber stærke relationer på tværs af organisationen, og hvor den samlede stab er en væsentlig faktor for, at vi kommer i mål med TEC’s opgaver og virke.
Vil du være en del af dette fortsatte arbejde med fokus på helhed og sammenhængskraft? Ser du, ligesom os, nytænkning og udvikling som muligheder mere end forhindringer? Kan du sikre samarbejde og koordinering både internt og eksternt. Og ikke mindst sikre kvalitet og effektiv styring?
Så skal du søge en af stillingerne på TEC.
Forventningerne til TEC’s nye HR-chef (CPO) er beskrevet i job- og personprofilen, som du finder her:
HR-chef (CPO) (pdf)
På www.tec.dk kan du læse meget mere om skolen.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til adm. direktør for TEC Morten Emborg på tlf. 2545 3474 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255.
Ansøgningsfristen er den 12. november 2025.
TEC opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingerne.
TEC er en moderne skole, der tilbyder og udvikler uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov. Vi uddanner fagligt stolte og dygtige mennesker og har en høj faglig og pædagogisk standard. Vi har fem forskellige fagretninger til erhvervsuddannelser med over 30 hovedforløb, ét HTX-gymnasium og en mangfoldighed af kursusaktiviteter.