Vil du være med til at skabe de bedste vilkår for kirkelivet i Frederiksværk Provsti?
Vi søger en engageret og fagligt stærk personalekonsulent til en central rolle, hvor du understøtter menighedsrådene i deres arbejde som gode og ansvarlige arbejdsgivere.
Om Frederiksværk Provsti
Frederiksværk Provsti arbejder for at skabe de bedste rammer for kirkelivet i sognene. Vi har fokus på:
En stærk økonomisk ramme – nu og i fremtiden
Balancen mellem det lokale og det strategiske
Et sundt og trygt arbejdsmiljø i folkekirken, understøttet af tydelig og god ledelse
Provstiet omfatter 18 sogne med 16 menighedsråd i Gribskov og Halsnæs kommuner. Provstikontoret ligger centralt i Helsinge og består af et lille, dedikeret team: provst, to provstisekretærer, en bygningsrådgiver (ansat i 2025) og personalekonsulenten.
Om stillingen
Som personalekonsulent får du en nøglerolle i at optimere og kvalitetssikre personaleadministrationen på tværs af provstiets menighedsråd. Du bliver en vigtig sparringspartner og rådgiver for menighedsråd, kontaktpersoner og provsti, og du skal kunne arbejde selvstændigt og professionelt med komplekse personalesager, hvor både jura og relationer spiller ind.
Du skal:
Tage initiativ og opsøge menighedsrådene aktivt
Planlægge og gennemføre besøg, hvor behovene opstår
Bygge og vedligeholde relationer til de mange aktører i og omkring provstiet
Du vil være selvkørende, men samtidig en del af et tæt og uformelt arbejdsfællesskab på provstikontoret, hvor vi hjælper hinanden og har et solidt samarbejde.
Dine hovedopgaver
Rådgive menighedsråd og samarbejdsudvalg i personalejuridiske spørgsmål (ansættelser, løn, orlov, sygdom, barsel, ferie m.v.)
Bistå ved afskedigelser, ændringer i ansættelsesforhold og konfliktsituationer
Rådgive om arbejdsmiljø, APV og MUS samt sager med Arbejdstilsynet og andre myndigheder
Udvikle og formidle værktøjer og vejledninger, fx introduktion til nye ansatte
Etablere og facilitere erfagrupper for kontaktpersoner, menighedsrådsformænd m.fl.
Afsøge muligheder for koordinering på tværs af sogne (fx fælles stillinger, vikardækning mv.)
Deltage i relevante netværk og temamøder på provsti-, stifts- og landsplan
Om dig
Vi søger en person, der trives i spændingsfeltet mellem mennesker, jura og organisation – og som kan balancere det lyttende og det tydelige.
Du er:
Rummelig, lyttende og åben, men også klar og tillidsskabende i din kommunikation
I stand til at skabe ro og retning, også når interessenterne er mange og synspunkterne forskellige
Humoristisk og har overskud, og kan både stå fast og bøje af, når det tjener processen
Selvstændig og kan prioritere dine opgaver, men ved også hvornår du skal søge sparring
En naturlig netværksskaber, der deler viden og bygger relationer på tværs af sogne, faggrupper og organisationer
Faglige kompetencer
Solid erfaring med HR og personaleadministration
Dokumenteret erfaring med forskellige overenskomster og faggrupper
Godt kendskab til personalejura, forhandling og rådgivning
Erfaring fra det offentlige overenskomstområde, kirkelige organisationer eller lignende
Evne til at samarbejde med mange interessenter (menighedsråd, præster, stift m.fl.)
Du skal ikke vide alt – men du skal vide, hvor du finder viden og rådgivning hurtigt og sikkert
Vi tilbyder
Et meningsfuldt job i hjertet af folkekirkens lokale arbejde
Et lille, engageret og tillidsfuldt arbejdsmiljø med høj grad af selvstændighed – og nogen at sparre med
Uformel tone, tæt samarbejde og humor i hverdagen
Mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale og fleksibel arbejdstilrettelæggelse
Eget kontor på provstikontoret i Helsinge og mulighed for at planlægge og køre ud til møder i provstiet
Deltagelse i ERFA-netværk for personalekonsulenter i Helsingør Stift
Ansættelsesvilkår
37 timer pr. uge
Omfattet af funktionærloven og ansættes efter OAO-fællesoverenskomsten samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer (HK/STAT)
Lønindplacering i løngruppe 3, sats 4, med mulighed for tillæg efter kvalifikationer
3 måneders prøvetid
Egen bil skal anvendes til eksterne møder (kørselsgodtgørelse efter statens takster)
Der forventes enkelte møder uden for normal arbejdstid
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og relevante bilag til: Frederiksvaerk.provsti@km.dk
Ansøgningsfrist: 27. november 2025, kl. 12.00
Samtaler forventes afholdt:
1. runde: 2. december kl. 16-20
2. runde: 10. december kl. 16-20
Tiltrædelse: Snarest muligt/efter aftale.
Yderligere oplysninger:
Kontakt provst Sophie Juel, tlf. 23371599 eller provstisekretær Susanna Van Overeem, tlf. 48391599 (tast 1).