GDPR-konsulent med interesse for AI og tech søges til Gymnasiefællesskabets GDPR- og jurateam

fuldtid
GDPR-konsulent med interesse for AI og tech søges til Gymnasiefællesskabets GDPR- og jurateam
  • Roskilde Gymnasium
  • Skolegade 3, 4000 Roskilde
Om stillingen Som GDPR-konsulent i Gymnasiefællesskabet får du en bred og selvstændig rolle med ansvar for en række opgaver på persondatabeskyttelsesområdet. Du vil spille en central rolle i arbejdet med at sikre og videreudvikle vores persondatabeskyttelsesindsats i tæt samarbejde med vores partnerskoler. Du bliver en del af GDPR-, AI- og jurateamet – et lille, fagligt stærkt team bestående af GDPR-specialister og jurister, som i samarbejde med skolernes GDPR-tovholdere og andre nøglefunktioner arbejder for at sikre en sammenhængende og effektiv complianceindsats.

Dine primære opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Medvirke til af udføre risikovurderinger af digitale værktøjer og systemer efter vores faste skabelon og konsekvensanalyser (DPIA’er) efter Datatilsynets skabelon
  • Anvende og udforske AI-værktøjer i din opgaveløsning – f.eks. til førsteudkast, dataanalyse og procesoptimering i GDPR-arbejdet
  • Gennemgå og optimere databehandleraftaler samt føre dialog med databehandlere – f.eks. leverandører af skoleværktøjer, apps og it-systemer
  • Rådgive om GDPR-compliance ved at foreslå passende foranstaltninger, der kan reducere eventuelle risici til et acceptabelt niveau
  • Føre tilsyn med databehandlere ud fra en risikobaseret tilgang
  • Samarbejde med vores DPO og bistå ved årlige audits og lignende
  • Opdatere og vedligeholde vores forskellige værktøjer, skabeloner, dokumenter mv. som stilles til rådighed for vores 29 partnerskoler.
Du vil få en varieret arbejdsdag og løse opgaver i tæt samarbejde med teamet. Efter et grundigt introduktionsforløb forventer vi, at du selvstændigt kan udarbejde risikovurderinger og gennemføre tilsyn med databehandlere.

Fremover vil vores GDPR-risikovurderinger også skulle indeholde en vurdering af risici forbundet med brugen af kunstig intelligens – når det er relevant. Du vil derfor få en vigtig rolle i både at udvikle den metode, vi anvender til AI-risikovurderinger, og i at gennemføre dem i praksis.

Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med og stor interesse for GDPR-compliance og AI – og gerne kendskab til offentlig administration.
  • Har mod på at varetage en vigtig funktion med mange typer administrative opgaver
  • Har relevante kompetencer, god IT-forståelse og evnen til at forstå GDPR regler f.eks. privatlivspolitikker
  • Har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen
  • Kan håndtere hasteopgaver og skiftende prioriteringer
  • Er rutineret bruger af Microsoft Office og har erfaring med AI-værktøjer i praksis
  • Skriver og formulerer dig klart og præcist på dansk
  • Er serviceminded og kan samarbejde med såvel interne kolleger og skolernes medarbejdere
  • Er selvstændig, ansvarlig, mødestabil og går positivt til dine opgaver
Hvem er vi? Gymnasiefællesskabet er et stærkt samarbejde mellem 29 gymnasier, som har valgt at gå sammen om alt fra løn og HR til GDPR, jura, bygningsdrift, IT, indkøb og udbud.
Vi holder til i Roskilde, hvor vi arbejder i et uformelt, men professionelt miljø med høj faglighed og kollegial sparring.

Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden kan være enten fuldtid eller deltid – f.eks. 32 timer ugentligt inkl betalt frokostpause. Der er mulighed for én ugentlig hjemmearbejdsdag, og hvis du ansættes på deltid, vil du desuden have mulighed for at praktisere en 4-dages arbejdsuge. Der er gode muligheder for at holde ferie i skoleferierne. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 eller 1. november 2025.
Du bliver ansat efter den overenskomst, der matcher din baggrund:
• HK/STAT (løngruppe 3) – hvis du er kontoruddannet
• AC-overenskomsten – hvis du har en akademisk uddannelse
• PROSA-overenskomsten (løngruppe 3) – hvis du har en IT-uddannelse

Yderligere oplysninger og ansøgningsfrist Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte GDPR-konsulent Susanne Arenholt Barslev på tlf. 2049 7628 eller direktør Camilla Schaldemose på tlf. 2129 2043.

Ansøgningsfristen er søndag den 21. september.

Vores arbejdsplads er røgfri. Alle kvalificerede uanset alder, køn, etnicitet, religion eller baggrund opfordres til at søge.

Log ind